Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Den nyere Tid.
1 Begyndelsen af Halvtredserne forsøgte derimod en Mester at
realisere en socialreformatorisk Ide, idet han associerede sig med
sine Svende paa følgende Maade. Han forbeholdt sig 400 Rd. som
aarlig Godtgjørelse for Værkstedet og dets Drift, Arbejderne fik sæd-
vanlig Svendelön, og det Udbytte, der kom tilstede efter Udgifternes
Fradrag, fordeltes imellem dem; enhver af dem skulde en lige lang
Tid hvert Aar udføre Mesterforretningerne1. Foreningen skal have
bestaaet nogle Aar, saa forsvandt den, selvfølgelig har Forsøget ikke
haft stor Betydning, men det peger absolut ikke paa noget uhel-
digt Forhold mellem Fagets Arbejdsgivere og Arbejdere. Uden illu-
strerende Interesse er det ikke heller at kunne gjøre opmærksom
paa et saadant Faktum, at der paa et af A. Michelsens Værksteder
findes to Svende Albert Theuerkauff og Johan Madsen, hvis Sönner
arbejde Side om Side med dem.
Tidens Udvikling har givet det kjøbenhavnske Guldsmedelav
forøget Styrke og Kraft, og det er ikke dens mindste Gave til det,
at det ikke længer er en enkelt Stand eller Klasse, der staar som
særlig Forbruger af dets Frembringelser, men hele Samfundet. En
nødvendig Konsekvens af den stedfundne Udvikling er det imidlertid,
at der istedenfor de ædle Metaller efter en voxende Maalestok ogsaa
anvendes helt eller delvis billige Surrogater til baade Brugsgjenstande
og Smykker, og Guldsmedekunsten har her en ofte haard Kamp at
bestaa. Det kjøbenhavnske Guldsmedelav androg allerede i 18622
om, at de Gjenstande, der kun havde en tykkere eller tyndere Over-
flade af ædelt Metal maatte blive gjort kjendelige ved et særligt
Stempel, og en den 12 Juli 1882 af Regeringen nedsat Kommission over-
vejer for Tiden dette Spørgsmaal i Forbindelse med hele det store
Stemplingsspørgsmaal overfor de ædle Metaller*. Det er et gammelt
Spørgsmaal, men det samler altid store Interesser om sig, ti det
maa vel erindres, at det ikke alene er af Betydning for Guldsmedene
men ogsaa for det store kjøbende Publikum.
* Kommissionens Medlemmer ere: Etatsraad, Borgermester H. N. Han-
sen (Formand), Guldsmedelavets Oldermand Guldsmed og Ciselør A. N. Drag-
sted, Mynt- og Stadsguardejn & Groth, Grosserer L. J. Grän, Guldvarefabrikant
B. Hertz og Hof- og Ordensjuveler C. Michelsen.