Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Romansk Stil. Gotisk Stil.
5
Aar — formentlig under Kong Niels (f 1134) — og han ikke alene
leverede Kongens Guldsmedearbejder, men han førte tillige Opsyn
med Myntningen og var øverste Myntmester 1. Fra nu af kommer
Paavirkningen dog væsentlig fra Tyskland, og den synes at have
haft sit Brændpunkt i Roskilde, der blev gjort til en anselig By af
Svend Tveskjæg, og som i det 12te Aarhundrede var Sædet for en
talrig Samling tyske Haandværkere, hvorimellem muligvis ogsaa Guld-
smede. Til Støtte herfor kan det anføres, at den Mand, der 1158
var Kongens Myntmester i Roskilde — han hed vistnok Gerhard • —-
formentlig var en Tysker 2, og Guldsmede og Myntmestere stod den
Gang hinanden nær. Sikkert er det i ethvert Tilfælde, at der fra
Roskilde er bevaret flere Arbejder, der ere gjorte af Guldsmede, og
at der i et nærliggende Voldsted (Haraidsborg), en Levning af Harald
Kesias befæstede Borg, er opplöjet ikke alene en forgyldt Kalk i
rigtignok stærkt medtagen Tilstand med tilhørende Disk, men Brud-
stykker af forgyldte Sølvskaale med indsatte farvede Glasstykker
samt et Laag med fire Medaljoner, hvori Dyrefigurer i drevet Ar-
bejde 3. — Til Belysning af Forholdet mellem Myntmester og Guld-
smed skal her endnu hidsættes, at Jyske Lov et Sted nævner dem
sammen, og Myntmesteren var som Regel en Mand, der nød
betydelig Anseelse; Myntergaardene var et Sted, hvor Kongerne
ofte færdedes *
Naar det ovenfor er sagt, at Kirken tog Guldsmedekunsten i
sin Tjeneste, maa det ikke forstaas, som om den verdslige Magt
stod den fjærn. Da Knud den Store omdannede sine Hustropper til
et glimrende Elitekorps, straalede deres Øxer og Sværd af Guld-
smedenes prægtige Arbejder 5, men hvad vi væsentlig faa at vide,
er, at Kirken fik rige Gaver af Fyrstehusene. Exempelvis kan det
nævnes, at St. Laurentii Kirke i Lund af Kong Niels’ Dronning,
Margrete Fredkulle, fik en Guldkalk, der var prydet med Emalje og
ædle Stene («electro et gemmis adornatum»), og af Knud VI’s Dronning
Gertrud en Guldkrone 6. Dette viser imidlertid ogsaa, at Datidens
Hoffer skjønnede paa Guldsmedekunsten, hvad der i og for sig er
naturligt, for ikke at bruge et stærkere Udtryk, da Tiden, der kul-
minerede i Valdemarernes store Dage, var stærkt opadgaaende. De