ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Romansk Stil. Gotisk Stil. 5 Aar — formentlig under Kong Niels (f 1134) — og han ikke alene leverede Kongens Guldsmedearbejder, men han førte tillige Opsyn med Myntningen og var øverste Myntmester 1. Fra nu af kommer Paavirkningen dog væsentlig fra Tyskland, og den synes at have haft sit Brændpunkt i Roskilde, der blev gjort til en anselig By af Svend Tveskjæg, og som i det 12te Aarhundrede var Sædet for en talrig Samling tyske Haandværkere, hvorimellem muligvis ogsaa Guld- smede. Til Støtte herfor kan det anføres, at den Mand, der 1158 var Kongens Myntmester i Roskilde — han hed vistnok Gerhard • —- formentlig var en Tysker 2, og Guldsmede og Myntmestere stod den Gang hinanden nær. Sikkert er det i ethvert Tilfælde, at der fra Roskilde er bevaret flere Arbejder, der ere gjorte af Guldsmede, og at der i et nærliggende Voldsted (Haraidsborg), en Levning af Harald Kesias befæstede Borg, er opplöjet ikke alene en forgyldt Kalk i rigtignok stærkt medtagen Tilstand med tilhørende Disk, men Brud- stykker af forgyldte Sølvskaale med indsatte farvede Glasstykker samt et Laag med fire Medaljoner, hvori Dyrefigurer i drevet Ar- bejde 3. — Til Belysning af Forholdet mellem Myntmester og Guld- smed skal her endnu hidsættes, at Jyske Lov et Sted nævner dem sammen, og Myntmesteren var som Regel en Mand, der nød betydelig Anseelse; Myntergaardene var et Sted, hvor Kongerne ofte færdedes * Naar det ovenfor er sagt, at Kirken tog Guldsmedekunsten i sin Tjeneste, maa det ikke forstaas, som om den verdslige Magt stod den fjærn. Da Knud den Store omdannede sine Hustropper til et glimrende Elitekorps, straalede deres Øxer og Sværd af Guld- smedenes prægtige Arbejder 5, men hvad vi væsentlig faa at vide, er, at Kirken fik rige Gaver af Fyrstehusene. Exempelvis kan det nævnes, at St. Laurentii Kirke i Lund af Kong Niels’ Dronning, Margrete Fredkulle, fik en Guldkalk, der var prydet med Emalje og ædle Stene («electro et gemmis adornatum»), og af Knud VI’s Dronning Gertrud en Guldkrone 6. Dette viser imidlertid ogsaa, at Datidens Hoffer skjønnede paa Guldsmedekunsten, hvad der i og for sig er naturligt, for ikke at bruge et stærkere Udtryk, da Tiden, der kul- minerede i Valdemarernes store Dage, var stærkt opadgaaende. De