Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

22 Den katolske Tid. samle saa store Rigdomme, og demie fromme Trang fortsattes ind i det 16de Aarhundrede. 1504 skjøder Oluf Guldsmeds Hustru i Kjøbenhavn Nikolajkirke to Boder, for at den skal holde to evige Messer for hendes, hendes Husbonds og deres Forældres Sjæle, og 1511 skjænker den malmøske Myntmester Henrik Dringenbergs Datter «Vor Frue» i Kjøbenhavn en Krone (Seppel), et Guldkors, to Guld- kjæder og 50 Guldringe; hun haaber herved at opnaa hos Guds- moder, «at hun beder for mig til sin kjær.e Sön, for mig og alle mine kjære Slægtninges Sjæle»1. Den katolske Kirkemagts brede Haand aabnede sig beredvilligt for at modtage, men Gaverne laa døde i den overfor Samfundets voxende Trang til Udvikling. Kirken forstod ikke mere Tiden, og da Reformationen naaede os, styrtede Kirkemagten forunderlig hurtigt sammen. Tredje Juledag 1530 stor- mede en Skare kjøbenhavnske Borgere ind i Fruekirke, dens Billeder og Stole bleve sønderhuggede, dens Bøger sønderrevne, og mellem Lederne vare Guldsmedene Andreas og Peterl Guldsmedekunsten ophorte at være en kirkelig Kunst, Kirkens Kostbarheder kom til at tjene verdslige Pormaal, Gotiken afløstes af Renæssancen, men der- for forsvandt den gamle Tro dog ikke med ét Slag. Da de Kejser- lige huserede i Jylland i Aarene 1627—29, kom der navnlig hos Bønderne meget gammelt katolsk Sølvtoj frem, «hult indeni og fyldt med Helgenben» 3.