Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Renæssancen. 27 Tidens mange Drikkekunster var i én Slurk at drikke Indholdet just fra Pæl til Pæl, man drak, som det hedder, «til Pæls» L Af det her Meddelte vil det fremgaa, at Tiden havde stærk Brug for Guldsmede, og den Omstændighed, at man atter og atter ved Forordninger søgte at komme Svig og Bedrageri hos disse Haand- værkere tillivs, viser, at der maa være udgaaet en stor Mængde Arbejder fra deres Værksteder. Naar Kristiern II i 1515 giver en udførlig Forordning om Guldsmedenes Frembringelser, er det, som det hedder, fordi her forarbejdedes Sølv «den menige Mand til Be- svigelse og stor Skade (affdracht) ». Kristiern II’s Bestemmelser ere i det Hele skarpere end Kong Hans’, som vi ovenfor have hørt om. Medens disse slog sig til Ro med en almindelig Bestemmelse om, at Sølvet skulde være 14-lødigt, gjorde Kristiern II Forskjel mellem hamret Sølv og støbt Sølv, og i det förste skulde Marken holde 15 Lod purt Sølv, i det andet 14% Lod, idet der ved begge Bestemmelser tilføjes «et Kvintin deraf at bruge til Remedium og Faare»*. Og hertil sluttede sig en Række andre Paabud.. Ingen maatte «gjöre ringere Guld» end hvad der gaves ham at arbejde i; alt brændt Sølv Garnalie og Baliun * skulde sælges og kjøbes i Forhold til den Mængde fint Sølv, som det indeholdt; Guldsmedene maatte kun indfatte ægte Stene, «som ere Orients Sten og Perle og bømiske Sten»; «Citriner og Dupleter og andre ubekjendte Stene og Eventyr» forbødes. Det ses imidler- tid, at Guldsmedene havde virksomme Konkurrenter; de Handlende indførte forarbejdet Guld og Sølv. Forordningen indeholder derfor ogsaa Sikringsregler overfor dem, og af Betydning for Guldsmedene har det naturligvis været, at det forbødes «Kræmmerne» at sælge Gjenstande af ædelt Metal paa Markederne og i Kjøbstæderne, men fra denne Regel undtoges dog de «rette Jubilerer (Juvelere), som pleje at fare med Sølv og Guld.» Til alt dette skal endnu fojes, at Forordningen, i Overensstemmelse med de tidligere Bestemmelser, * Faare plattysk vare, „das straflose Mehr oder Weniger im Gewicht oder in der Zahl; bewilligte Ringerung oder Mehrung“ (Sehiller u. Lübben). — Baliun, garnalie, Sølv blandet med uædelt Metal (Kalkar).