ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
32 Adelstiden, Hansen, Hans Hansen og Hans von Lübeck. 1532 fik de Betaling for at skrabe Guldet af en stor Mængde sølvforgyldte Gjenstande. Men hermed synes ogsaa Grænsen opad at være naaet, i en Skraa fra 1545 bestemmes det, at der fremtidig ikke maa være mere end 10 Guldsmede i Kjøbenhavn ( og vi skulle nu med et Par Ord om- tale Lavslivet i Kjøbenhavn, den nævnte Bestemmelse er nemlig et slaaende Exempel paa de stærkt fremtrædende Forsøg, der den Gang gjordes paa at bevare Lavene, d. v. s. Næringsvirksomheden i de enkelte Haandværk, for en mindre Kreds herskende Familier, og denne Tendens skaber sig Udtryk paa forskjellig Maade. Den tidligere kjendte Bestemmelse om, at en Dreng skulde staa 5 eller 6 Aai i Lære, har i Skraaen af 1545 faaet Tilføjelsen »eller som lian kan med sin Mester overenskomme» — ovenfor liørte vi, at en Dreng i Aarhus havde staaet 8 Aar i Lære — og ingen udlært Dreng maatte faa Arbejde, «uden lian haver sit Lærebrev». Be- stemmelsen om, at Svenden, der vil være Mester, skal eje en vis Mængde Sølv og Værktøj, synes bortfalden, men til Gjengjæld er Mesterfamiliernes Adgang til de bestemt afgrænsede Mesterpladser næsten sat i System. Dør en Mester, kan hans Enke fortsætte Be- driften, og gifter hun sig med en Svend, kommer denne derved i Befragtning, men har hun en Son, skal han «være Embedet næst at gaa (frem)for nogen af Svendene», og har hun ingen Son, da kan hun «oplade sin Datter sit Embede til en Brudeskat og Ære». Svenden, der ægter en Mesterenke eller Mesterdatter, fritages dog ikke for at gjöre sit Mesterstykke, der nu bestaar i et Drikkebæger (drinckeskær), en Guldring med en Sten, et Beslag (forbladt) eller Ring til et Brystsmykke (borde) eller et Bælte, desuden skal han «efter gammel Vis og Vanhed» betale Lavet 7 Mark. Det er for- øvrigt interessant at se, at man ikke alene vaager over, at Nærin- gen bliver hos Lavet som Helhed, men ogsaa over, at den ene Mester ikke overflöjer den anden; ingen Guldsmed, hedder det, «skal efter denne Dag holde mere end to Svende» 2. Herefter kan der kun være Tale om smaa Bedrifter, og det er karakteristisk, at da der i 1532 skal skrabes Guld af en anselig Mængde forgyldt Sølvtoj (1686 Mark 12 Lod), overdrages Arbejdet