Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Adelstiden,
Hansen, Hans Hansen og Hans von Lübeck. 1532 fik de Betaling
for at skrabe Guldet af en stor Mængde sølvforgyldte Gjenstande.
Men hermed synes ogsaa Grænsen opad at være naaet, i en Skraa
fra 1545 bestemmes det, at der fremtidig ikke maa være mere end
10 Guldsmede i Kjøbenhavn ( og vi skulle nu med et Par Ord om-
tale Lavslivet i Kjøbenhavn, den nævnte Bestemmelse er nemlig et
slaaende Exempel paa de stærkt fremtrædende Forsøg, der den
Gang gjordes paa at bevare Lavene, d. v. s. Næringsvirksomheden i
de enkelte Haandværk, for en mindre Kreds herskende Familier,
og denne Tendens skaber sig Udtryk paa forskjellig Maade. Den
tidligere kjendte Bestemmelse om, at en Dreng skulde staa 5 eller
6 Aai i Lære, har i Skraaen af 1545 faaet Tilføjelsen »eller som
lian kan med sin Mester overenskomme» — ovenfor liørte vi, at en
Dreng i Aarhus havde staaet 8 Aar i Lære — og ingen udlært
Dreng maatte faa Arbejde, «uden lian haver sit Lærebrev». Be-
stemmelsen om, at Svenden, der vil være Mester, skal eje en vis
Mængde Sølv og Værktøj, synes bortfalden, men til Gjengjæld er
Mesterfamiliernes Adgang til de bestemt afgrænsede Mesterpladser
næsten sat i System. Dør en Mester, kan hans Enke fortsætte Be-
driften, og gifter hun sig med en Svend, kommer denne derved i
Befragtning, men har hun en Son, skal han «være Embedet næst
at gaa (frem)for nogen af Svendene», og har hun ingen Son, da
kan hun «oplade sin Datter sit Embede til en Brudeskat og Ære».
Svenden, der ægter en Mesterenke eller Mesterdatter, fritages dog
ikke for at gjöre sit Mesterstykke, der nu bestaar i et Drikkebæger
(drinckeskær), en Guldring med en Sten, et Beslag (forbladt) eller
Ring til et Brystsmykke (borde) eller et Bælte, desuden skal han
«efter gammel Vis og Vanhed» betale Lavet 7 Mark. Det er for-
øvrigt interessant at se, at man ikke alene vaager over, at Nærin-
gen bliver hos Lavet som Helhed, men ogsaa over, at den ene
Mester ikke overflöjer den anden; ingen Guldsmed, hedder det,
«skal efter denne Dag holde mere end to Svende» 2.
Herefter kan der kun være Tale om smaa Bedrifter, og det
er karakteristisk, at da der i 1532 skal skrabes Guld af en anselig
Mængde forgyldt Sølvtoj (1686 Mark 12 Lod), overdrages Arbejdet