Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

34 Adelstiden. Villum (1581). Hans Raadt (1581). Hans Goiwarts (1582). Anders Spunkh (1587). Peder Hvid (1587). Didrik Fyring (1596). Søren Christensen (1597). Bertel (1597). Niels Trudsen (1598). Mogens Winter (1598). Og hertil skulle vi endnu föje Hans Walter Guldslager, der 1582 faar Ret til at nedsætte sig i Kjøbenhavn og der bruge sit Haandværk, «som er med Guld og Sølv at slaa og forarbejde til Malerhaandværks Behov». Han forgylder Spiret og Kronen paa det i 1595—96 forhøjede Blaataarn ved Kjøbenhavns Slot. For- øvrigt er det vist tilfældigt, at vi ikke tidligere have stødt paa nogen Guldslager. Allerede 1359 nævnes et Guldslager-Hus i Tønsberg* Sammenligne vi den ovenfor givne Fortegnelse med Listen over Guldsmedene i Odense, ville vi se, at der er ét Navn, som findes paa. dem begge, nemlig Didrik Dyring (Fiuren), og den Mand, der bærer dette Navn, er formentlig Tidens ypperste Guld- smed. 1581 tages han, der da er bosiddende i Odense, i Frede- rik II’s Tjeneste. Han skal, naar Kongen ønsker det, begive sig til ham og med Flid og Vindskibelighed udføre, hvad der fordres af ham; som aarlig Lön tilstaas der ham 40 Dl., og han skal, saa længe han staar i Kongens Tjeneste, være fri for Skat, Vagthold og al anden borgerlig Tynge 2. At Kongerne traadte i Forbindelse med enkelte Haandvær- kere, der derved fik en særlig Stilling, er en aldeles naturlig Sag. Kristian III benytter særlig Johan Guldsmed3, og 1563 taler Fre- derik II om «vor Guldsmed paa Holmen dér for vort Slot Kjøben- havn» , ja 1571 aftakker han «to Guldsmede, som Indtil have arbejdet for os der paa Slottet» (d. v. s. i Kjøbenhavn). 1584 nævnes Hans Raadt som hans Guldsmed. 1576 fritager han de kjøbenhavnske Guldsmede Borkart og Jørgen Jensen for at betale Skat til Byen m. m. ; men dette tør dog næppe betragtes som et Udtryk for, at de traadte i Kongens Tjeneste, ti der høres ikke Noget om, at der tillægges dem Lön. Jörgen Jensens Skattefrihed gives ham ogsaa kun for to Aar ad Gangen. Hvorledes dette nu end forholder sig, er det sikkert, at der tidligere har været kongelige Guldsmede, men ved Didrik Fyrings Antagelse som