Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Renæssancen, 39 vare de Forbindelser, der herved tilbød sig, væsentlig tyske og neder- landske.' Vi have ovenfor mellem Kjøbenhavns Guldsmede truffet baade en Tyske Lavrens (1510) og en Hans von Lübeck (1532), og da Kristian III 1537 skal krones, er det hos Georg Schulthes von Nürnberg, at han forsyner sig med. forskjellige Kostbarheder og Ringe. 1549 betaler han Andreas Wetzel i Antwerpen 1102 Fl. for nogle Ædelstene og Guldringe, og den af denne Konge særlig brugte Johan Guldsmed er en Belgier, Johan Siben, der foruden at være Guldsmed ogsaa var Urmager og mekanisk Instrumentmager. Det er muligvis ham, der i Rentemesterregnskaber kaldes «den frantzoske Guld- smed» k Den i Evropa nu fuldt udviklede Renæssance bringes paa denne Tid ind over Landets Grænse, men det er dog forst under Frederik II, at den ret bryder igjennem her. Da han i Roskilde Domkirke rejser sin Fader (Kristian III) et pragtfuldt Mindesmærke, udføres det af Cornelius Floris van Vriendt i Antwerpen; han faar en kostbar «Brônd» til Kronborg Slotsgaard fra Georg Labenwol^ i Nürnberg; han indkalder Tapetvæveren Antonius de Corte og Maleren Hans Knieper fra Brabant, hans og Dronning Sofies Brystbilleder støbes i Bronce af Billedsnideren Johan Gregorii van der Zora o. s. v.2. Forholdet til disse fremmede Kunsthaandværkere synes imidlertid ikke altid at have været direkte, og Kongens Kommissionær overfor Cornelius Floris har muligvis en Tid været en Guldsmed i Königs- berg Hans de Weilers, hvis Omgang med de ham betroede Penge forøvrigt ikke var den bedste; den førte til, at de königsbergske Skibe en Tid bleve arresterede i Sundet 3. Frederik II brugte imidlertid de udenlandske Guldsmede til Andet end til Kommissionærer. 1582 sender han sin Svigermoder, Hertuginde Elisabet af Meklenburg, henved 630 Dl., idet han beder hende om «uns davon soviel an Silber-Salsircken, Gieskannen und Becken auch Leuchter mit dem Besten machen lassen», og samme Aar anbefaler Henrik Rantzov harn en Guldsmed og Gravør i Ham- burg, Jakob Mors, der muligvis allerede nævnes i Rentemesterregn- skaberne for 1572 som Jakob Mars. I disse Regnskaber forekomme i det Hele ikke faa udenlandske «Jubilerere», der solgte Kongen