ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Renæssancen. 41 sikkert antages, at ogsaa Guldsmedehaandværket fik direkte Impulser fia Udlandet. 1571 stiller Frederik II Peter Behenn gode Betingelser, hvis lian, der en Tid liar drevet sin Profession i Augsburg, vil vende tilbage til Danmark. Hans de Willa, der 1563 forarbejder en stor Mængde Guld for Kongen, maa efter sit Navn at domme have været en Udlænding f Hvad der saaledes var begyndt under Frederik II, fortsattes under Kristian IV. Gjennemgaa vi de större Sølvgjenstande, vi have tilbage fra hans Tid, træffe vi ofte udenlandske Sølvmærker. Det paa Rosenborg opbevarede store Drikkekar, der viser Kristian IV som Ringrender (1596), bærer det brunsvigske Mærke (én Løve), og Dronning Anna Katrines sammesteds bevarede Rosenvandsbeholder har Halles Mærke; paa et Sølvalter fra Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke, som nu findes i Oldnordisk Museum, ses Augsburgs Gran- kogle o. s. fr.2 Vi møde da ogsaa i Regnskaberne Navne som Henrik Beust, Jubilerer af Brunsvig; Peter Kolding, Jubilerer af Brunsvig; Hrants Thiisen, Jubilerer i Frankfurt am Main, og for Hol- lands Vedkommende kunne Brødrene de Willem og Familien Mar- selis nævnes 3. Men Hamburg synes at have spillet en Hovedrolle. Vi træffe oftere Ordrer fra Kongen til at kjøbe nu Et og nu et Andet i denne By, Diamantringe, Smykker og Guldbægere. Frede- riksborg Slots Sølvorgel blev gjort i Hamburg, 1634 høre vi om «de Sølvbrødkurve, som kom sidst fra Hamburg», og da Kristian IV’s Datter Sofie Elisabet 1634 blev gift med Kristian Pentz, blev en væsentlig Del af hendes Udstyr formentlig gjort i Hamburg; det hedder, at man aldrig havde set en saa stor Samling af Guld- og Sølv- kander, store Pokaler og andet Sølvtoj, som der blev givet bort ved denne Lejlighed. Det var, som det synes, de to Brødre Guldsmedene Hans og Jakob Mouritz i Hamburg, der væsentlig forsynede Kongen. 1618 fik Hans Mouritz 5000 Dl., for en Diamant, 1800 Dl. for et Smykke og et Uhr og endelig 2400 Dl. for en Ring og et Smykke; i 1621 8000 Dl. for en Sølvseng, 2950 Dl. for 2 Ringe o. s. fr.* Forbrugen af Guld- og Sølvgjenstande er i stadig Stigen, men vi høre ogsaa, at da Hertug Hans’s unge Son i Sønderborg 1582 skulde have en Faddergave, faar han foruden en större Guldkjæde