Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Renæssancen.
41
sikkert antages, at ogsaa Guldsmedehaandværket fik direkte Impulser
fia Udlandet. 1571 stiller Frederik II Peter Behenn gode Betingelser,
hvis lian, der en Tid liar drevet sin Profession i Augsburg, vil vende
tilbage til Danmark. Hans de Willa, der 1563 forarbejder en stor
Mængde Guld for Kongen, maa efter sit Navn at domme have været
en Udlænding f
Hvad der saaledes var begyndt under Frederik II, fortsattes
under Kristian IV. Gjennemgaa vi de större Sølvgjenstande, vi have
tilbage fra hans Tid, træffe vi ofte udenlandske Sølvmærker. Det
paa Rosenborg opbevarede store Drikkekar, der viser Kristian IV
som Ringrender (1596), bærer det brunsvigske Mærke (én Løve), og
Dronning Anna Katrines sammesteds bevarede Rosenvandsbeholder
har Halles Mærke; paa et Sølvalter fra Bedestolen i Frederiksborg
Slotskirke, som nu findes i Oldnordisk Museum, ses Augsburgs Gran-
kogle o. s. fr.2 Vi møde da ogsaa i Regnskaberne Navne som
Henrik Beust, Jubilerer af Brunsvig; Peter Kolding, Jubilerer af
Brunsvig; Hrants Thiisen, Jubilerer i Frankfurt am Main, og for Hol-
lands Vedkommende kunne Brødrene de Willem og Familien Mar-
selis nævnes 3. Men Hamburg synes at have spillet en Hovedrolle.
Vi træffe oftere Ordrer fra Kongen til at kjøbe nu Et og nu et
Andet i denne By, Diamantringe, Smykker og Guldbægere. Frede-
riksborg Slots Sølvorgel blev gjort i Hamburg, 1634 høre vi om «de
Sølvbrødkurve, som kom sidst fra Hamburg», og da Kristian IV’s
Datter Sofie Elisabet 1634 blev gift med Kristian Pentz, blev en
væsentlig Del af hendes Udstyr formentlig gjort i Hamburg; det
hedder, at man aldrig havde set en saa stor Samling af Guld- og Sølv-
kander, store Pokaler og andet Sølvtoj, som der blev givet bort ved
denne Lejlighed. Det var, som det synes, de to Brødre Guldsmedene
Hans og Jakob Mouritz i Hamburg, der væsentlig forsynede Kongen.
1618 fik Hans Mouritz 5000 Dl., for en Diamant, 1800 Dl. for et
Smykke og et Uhr og endelig 2400 Dl. for en Ring og et Smykke;
i 1621 8000 Dl. for en Sølvseng, 2950 Dl. for 2 Ringe o. s. fr.*
Forbrugen af Guld- og Sølvgjenstande er i stadig Stigen, men
vi høre ogsaa, at da Hertug Hans’s unge Son i Sønderborg 1582
skulde have en Faddergave, faar han foruden en större Guldkjæde