Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

III. Enevældens Tid. Det var under sörgelige Forhold, at Frederik III besteg Tronen. Statskassen var tom, og Kongens egen Kasse forslog kun lidet. Til de store Udgifter, som hans Valg, Hylding og Kroning medførte, maatte Pengene væsentlig laanes, og det var den rige Adelsmand Ulfeld, som forstrakte de fleste. Forholdet ses tydeligt, naar Kongen selv skriver: «Kronens Regalier vare en Del pantsatte, hvilke vi mod Kroningen have redimeret, en Del blev med mange Diamanter forbedret, og en Del som Scepter, Rigens Æble og Dronningens Krone slet ny gjort, hvortil vi Intet uden vor kongelige Kredit have haft at bruge» 1. I November 1648 bleve Frederik III og Sofie Amalie kronede i Frue Kirke, men der har sikkert været mange bitre Minder knyttet til Höjtiden for dem. Kongemagten vaandede sig under Adelens Tryk. Men 12 Aar efter var den af- mægtige Konge uindskrænket Herre over Alt og Alle i Danmark. Enevoldsmagten brød igjennem som det for Staten frelsende Princip, og da Kristian V 1671 salvedes i Frederiksborg Slotskirke, paasatte han sig som Tegn paa sin enevældige Magt en med Eöjler foroven lukket Krone, de tidligere Kroner havde været aabne opad 2. Vi høre tidligt om Kroner i den danske Historie, Knud den Store gav sin Guldkrone til Kristkirken i Canterbury, og senere træffe vi lignende Meddelelser om andre kongelige Personer, men den Gang havde Kronen næppe nogen symbolsk Betydning. Den