Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barok. Bokoko.
61
var et Hovedsmykke, el fladt Metalbaand, hvis øverste Rand efter-
haanden smykkedes med kunstfærdigt udarbejdede opstigende Spidser ’.
Först Knud VI kronedes, men som Dreng, længe for han besteg Tronen,
og Valdemar II er den förste danske Konge, der krones efter Tron-
bestigelsen (c. 1204) 2.. Ikke Kronen, men Scepteret er sikkert Konge-
magtens oprindelige Symbol. Det er herefter, som vi ovenfor have
set, naturligt, at Kongerne frit kunde raade over deres Kroner. Da
det kongelige Kancelli var flyttet fra Vordingborg til Kallundborg
(vistnok af Dronning Margrete), gjæmtes nok i et af det derværende
Slots Taarne, Folen kaldet, de fremfarne Kongers Klenodier sammen
med Rigets dresset (Skat), men herfra kan Intet sluttes. I Mod-
sætning hertil hedder det, at da Adelen trængte paa, for at Frede-
rik I skulde lade sig krone, undskyldte han sig med, at han endnu
ikke havde været i Stand til at anskaffe Krone, Scepter m. m., og
det fremgaar af Fortegnelsen over Kristian III’s «Sølv og Kredens»,
som Eskild Oxe 1557 overleverede Joakim Bech «paa Hvælvingen»
i Kjøbenhavns Slot, at Regalierne vare Kongens Ejendom; ved
Siden af f. Ex. flere Sølvbægere, som vare testerede Kongen per-
sonlig, opføres nemlig den kongelige Krone, «som er nitten Stykker
med Ædelstene og Perler udi», en til Kronen hørende Silkehue, to
Sceptere, et forgyldt Sværd med Skede og et forgyldt Æble med et
Kors. Endelig skal det endnu nævnes, at det 1596 hedder, at
Kristian IV beholdt Regalierne «udi sin egen Forvaring, siden de
udi Hs. Maj.’s lovlige Kroning var brugt» 3.
Dronning Margrete skjænkede 1407 en med Ædelstene besat
Guldkrone til den hellige Jomfru i Börglum Kloster; den skulde
hver Festdag sættes paa den Helliges Hoved. Paa lignende Maade
høre vi om, at Erik af Pommerns og Dronning Filippas Kroner
skjænkedes til Vadstena Kloster, og af disse Kroner, der vurderedes
til henholdsvis 698 Mark svensk Mynt og 1073 stokholmske Mark,
haves en Beskrivelse. Det ses af den, at de (og da navnlig Dron-
ningens Krone) vare rigt besatte med Perler, Diamanter, Smaragder,
Safirer, Rubiner m. m., og naar det hedder, at Dronningens Krone
i sin nederste Krans liavde 10 «Stykker», de fem med 16 Perler
hver (fire i hvert Hjörne) og en stor rød Sten omgivet af 4 Sma-