Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 71 særlig «zünftigt» Lav. I rolig Værdighed har det, saa vidt skjönnes, holdt sig borte fra flere af de andre Lavs udskejende Ceremonier ved f. Ex. Drengenes Optagelse i Svendenes Kreds, det har, som ovenfor fremhævet, haft en ikke ringe national Tilgang og derved holdt sig fri for de væsentligt tyske Skikke, men selvfølgelig var det ikke uden tydske Elementer. Den ovenfor nævnte Guldsmed J. J. Bockenhoffer er ganske sikkert tyskfødt, men Andreas Nor- mann, der ægtede hans Enke, var født i Landskrona, og Peter Klein, der ægtede hans Datter, var en indfødt Kjøbenhavner ligesom en Slægtning af ham Guldsmeden Chr. Schrader, der var en Sön af den Hans Schrader (Skræder), som 1670 udnævntes til Kongens Guldtraadsdrager. Omtrent 1700 fandtes mellem de Beboere i Hel- liggejstes Sogn, som søgte den tyske Kirke, Guldsmed Didrik Skillings Efterleverske, Guldsmed Jakob Borris, Guldsmed Gerhard Weghorst og Prinsens Juveler Frederik Bolt.1 Den tyske Indflydelse i Lavet synes ikke at have været overvæl- dende, og af Lavsskikke fandtes der, måaske som Følge heraf, kun faa mellem Guldsmedene. Aarhuslavets Tinvelkomst skulde der gjöres Besked «af (i) tre Drikke under tilbørlig Straf», og da Klemens Guldsmed 1699 blev Lavets Oldermand, udnævnte han ikke alene to «Hossiddere», men «en til at bære Skiltet, to til at bære Skrinet, en til at bære Velkomsten og en til at bære Laden». 2 Alt selvfølgelig med den «Skiltflytning» for 0je, som fandt Sted ved Oldermands- skifte. Dette Lav var imidlertid, som tidligere nævnt, ikke noget udelukkende Guldsmedelav, og vende vi os til det kjøbenhavnske Guldsmedelav, er der Intet opbevaret om, at det har brugt lignende Skikke, hvad det dog, i alt Fald delvis, formentlig maa have gjort. Alt, hvad vi kunne oplyse, fremgaar af en Sammenligning mellem Lavets Artikler af 1673 og 1685, der forsaavidt kan være oplysende nok, da de ligesom repræsentere to forskjellige Tider. Det er först i de sidste, at Enevældens System ret træder frem, og der kan da ogsaa gjöres opmærksom paa, at Artiklerne af 1673 væsentlig ere en af Kongen approberet Gjentagelse af nogle Artikler, som «Præsident, Borgermestere og Baadmænd udi den kongelige fri Rigs- og Resi- densstad Kjøbenhavns den 12te Avgust 1668 gav Lavet efter flittig