Billeder Af Racehundene
Haandbog For Hundevenner Og Jægere
Forfatter: C. E. Reventlow
År: 1895
Forlag: Lehmann & Stages Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: St.F. 599 Rev
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD.
Hovedtanken med denne Billedsamling, som hermed forelægges nordiske Hunde-
venner, er Tilvejebringelsen af en saa vidt mulig fuldstændig Række af Afbildninger
af alle kjendte Racer af Hunde. Efter en fleraarig Syslen med dette Emne er det
efterhaanden lykkedes mig at samle største Parten af, hvad der er eller for Tiden
kaldes Racer, i Afbildninger, hvis Originaler dels ere hentede fra fremmede Tidsskrifter,
dels ere Fotografier eller Tegninger efter Naturen. For efter bedste Evne at give en
naturtro og upartisk Fremstilling af de forskjellige Landes Racer, har jeg ladet det
være mig magtpaaliggende at vælge Billeder, som ere Portræter af navngivne, og,
hvor det har kunnet skaffes, udstillede og saa vidt muligt præmierede Individer, paa
samme Tid, som der er taget Hensyn til, at de valgte Fremstillinger ogsaa i kunstnerisk
Henseende ere fyldestgjørende.
Uagtet en Del af Billederne ere af mig tegnede til det foreliggende Værk eller
samlede paa mine Rejser, gjør Arbejdet som Helhed ikke Fordring paa Originalitet.
Men da man hidtil har savnet en Billedoversigt, omfattende alle de vigtigere Hunde-
racer, har jeg troet, at den foreliggende Samling maatte have Interesse, selv om ogsaa
en Del af Indholdet spredt kan søges andet Steds. — Mine forskjellige Kilder ere
angivne omstaaende.
Brahetrolleborg, i April 1895.
C. E. Reventlow.