De Danske Skove

IV Tilfældet med de allerfleste — satte vi os ned for at bestemme den. En læste Beskrivelsen for ham, medens han selv med Loupen i Haanden prøvede, om den passede paa Planten. Denne Skolens Lyst til Botaniken holdt imidlertid ikke længe ud; efter nogle Aar var jeg uden Selskab paa mine Excursioner, idet disse fandt Sted i en saadan Udstrækning*, at min gamle Lærer ikke kunde følge mig og derfor maatte lade sig nøle med hjemme at beundre mit Udbytte og hjælpe til at bestemme de nye Planter. Noget, der unægtelig meget bidrog til at forøge Lysten, var den Omstændig- hed, at jeg saa ofte fandt Plantearter, som efter Hornemann vare store Rariteter for den danske Flora, saaledes Cardamine impatiens, Dentaria bulbifera, Tussilago alba o.s.v., ja selv Planter, der vare nye for Danmarks Flora, som Barbarea stricta. Af Langes Dan- marks Flora vil man ogsaa kunne skjønne, at mine Excursioner ikke vare aldeles uden Resultat. Mine botaniske Sysler bragte mig ogsaa tidlig i Berøring- med Videnskabsmænd; i mine Ferier be- søgte jeg engang Professor Nolte i Kiel, og jeg leverede flere Bidrag til det Herbarium over Hertugdømmernes Flora, der blev udgivet af Organist Hansen. Imidlertid havde Skolen meget forandret sig til sin Fordel. Doktor Bjerregaard, der 1837 blev Overlærer, gjenneingik Klas- sikerne paa en smagfuld og forstandig Maade, saa at vi følte os i hoi Grad tiltrukne af hans Foredrag, og Beskjæftigelsen dermed hjemme fik en Interesse, som vi ikke før havde kjendt. 1841 tog jeg examen artium med bedste Charakter. Mine Studier ti] anden Examen begyndte jeg med stor Alvor; jeg havde nemlig medbragt til Universitetet en uhyre Videbegjærlighed, saa at jeg foruden de anordnede Forelæsninger hørte alle dem, jeg kunde overkomme, t. Ex. Sanskrit hos Hanimerich. Den Forelæsning, som imidlertid mest beskjæftigede mine Tanker, var Madvigs over romerske Antikviteter; de skaffede mig et Blik paa de antike Sam- fund og deres Forhold til de moderne, som maa være en stor Til- fredsstillelse for Enhver, der i den lange Skoletid har læst Klassi- kerne og saaledes samlet mangfoldige Kundskaber til Oldtidens Samfund, men endnu mangler den ledende Idee, der skal bringe Sammenhæng i og forene de mange Enkeltheder til et Hele. Efter at have taget examen philosophicum med bedste Charakter, valgte jeg, da jeg ikke turde betroe min Fremtid til Botaniken, Theo- logien til mit Studium. Meget havde de philosophiske Forelæs- ninger bidraget dertil; thi de ere jo af den Beskaffenhed, at de let fore Tilhørerne over til Theologien, saaledes som denne er construeret efter de philosophiske Begreber. Theologien fængslede mig snart saaledes, at jeg næsten glemte Botaniken. Da det er mig umuligt