De Danske Skove

Vhristian Theodor Vaupell er fodt i Kolding, hvor mine For- ældre, afdode Oberstlieutenant Vaupell og Hustru Margrethe Karberg, dengang boede. Min Fader var dengang Second - Rit- mester ved det holstenske Landsener - Regiment, med hvilket han havde deltaget i Felttoget i Holsten. Dette hørte til hans kjæ- reste Minder; han fornøiede os Born ofte ved Fortællinger om, hvad han dengang havde oplevet, navnlig om hans Samliv med de franske Officerer og Soldater. Ved Krigens Ende blev han udnævnt til Second - Ritmester o: Ritmester uden Esqvadron. 1 denne Stilling- havde han neppe 500 Rdl. i Gage; alligevel formaaede lian ved sin egen Tarvelighed og min Moders Sparsommelighed at give sine sex Sønner en meget god Opdragelse. Undervisningen erholdt vi i Byens lærde Skole, hvor vi maatte være velkomne, da der var stor Mangel paa Elever. Da jeg blev optagen i Skolen, var Flertallet af Lærerne saadanne, at de hverken kunde give os Interesse for deres Fag eller synderligt Arbeide. Kun een af Lærerne, Adjunkt Bryn dum, som nu er Overlærer ved Metropolitanskolen, foredrog Historien og Geographien med en Alvor, en Iver og en Begeistring, som hans Elever aldrig glemme; men heller ikke den Omstændighed skaffede mig Hjemmearbeide; thi naar Lektien var gjennemgaaet paa Skolen, kunde jeg uden Vanskelighed bevare den i min Hu- kommelse. Dette bevirkede, at den meste Fritid, naar Veiret tillod det, blev anvendt til Udflugter i den smukke Omegn. Da Skolen i Efteraaret 1833 fik en ny Rektor, der meget ønskede, at Eleverne gave sig af med at botanisere, fik mine Udflugter derved et bestemt Forniaal. En gammel Lærer, Adjunkt Borgen, der som Autodidact havde dyrket alle Videnskaber, paatog sig at lære os Planterne at kjende; naarsomhelst vi ønskede det, og det flere Gange om Ugen, var den Gamle beredt til at gaae med os i Marken med Stokken i den ene Haand og Hornemanns Plantelære i den anden. Naar vi fandt en Plante, som han ikke kjendte, — og det var i Begyndelsen