De Danske Skove

92 vende Træarter let forvandles til en Bevoxning af skyggetaalende Træarter. Maar Lærke-, Fyrre- og Birkeskove ikke staae paa en altfor daarlig Jordbund, lade de sig let forvandle til Ege- eller Bøgeskove. Ellen afløses af Asken i Stalsskovene, hvor ogsaa mange Egeskove forvandles til Bøgeskove. Bisse Forandringer støde i Reglen ikke paa Vanskelig- heder, fordi de ere naturlige; vil man derimod gaae den modsatte Vei og lade de lysbelløvende Træer afløse de skygge- taalende, da er denne Forvandling imod Naturens Orden og kan ikke ske alene ved at saae Frøet i Skoven; thi det vilde ikke kunne udvikle sig af Mangel paa det fornødne Lys. Man maa derfor gjøre Vold paa Skoven, idet man enten borttager en stor Del af Træerne eller aldeles borthugger dem, førend Jordbunden besaaes med den nye Træart, og dog er del uvist, hvorvidt Forvandlingen vil lykkes. Erfaringen har godt- gjort Rigtigheden heraf. Baade Fyrre- og Granbevoxningen har man forvandlet til Bøgeskove. Men medens Bøgeudsæden i Fyrreskovfen kan skee uden at beskadige denne, blot ved under Træerne at nedhakke Olden, der, som vi have seet, ud- vikle sig med en mageløs Frodighed i Fyrrens Skygge, er man nødt til al nedhugge Granskoven tildels eller aldeles, najjr man vil besaae Skovbunden med Olden, og Udfaldet bliver dog tvivlsomt. Det er Lysforholdene, som bevirke dette; thi, som vi vide, er Granen mere skyggetaalende end Bøgen, hvorimod dette Træ i saa Henseende langt overgaaer Fyrren. Baade ved Natur og Kunst kan der tilvejebringes et I'or- Underskoven. hold, ifølge hvilket en lysbehøvende Træart kan groe i Sel- skab med de skyggetaalende uden at undertrykkes eller hæm-