De Danske Skove

93 mes i sin Udvikling af disse. Dette indtræffer, hvor der dan- ner sig en Underskov. For at denne kan være blivende, maa den være dannet af skyggetaalende Træarter, der under al- mindelige Forhold ere saa lave, at de ikke formaae at over- skygge Overskovens Træer, som ere mere lysbehøvende. Det er altsaa skyggetaalende Træarier med Tilbøjelighed til at forme sig som Buske, der mest egne sig til at danne Under- skoven. Til Ovorskoven egne sig især de lysbehøvende Træer. Mere bestemt kan Heglen stilles saaledes, at det Træ, som danner Overskoven, ikke maa give saa rn egen Skygge som det, der danner Underskoven, da denne ellers vilde undertrykkes. Endvidere følger heraf, at jo mere skygge- taalende en Træart, cr, desto færre Træarter kan der stilles under den, hvorimod Underskoven under de niere lysbehøvende kan dannes af mange Træarter. Under Egen voxe Hvidtjørn, Lind, Naur, Tyst, Hassel, Avnbøg og El. Alle disse syv Arter har jeg mere eller mindre hyppig seet som Underskov under Egen. Under Asken vil man finde de samme Træarter, der alle ere mere skyggetaalende end Egen og Asken; derimod træffer man dem ikke under Bøgen, thi de staae alle tilbage for denne i Evne til at taale Skygge. Herved bliver der en iøjne- faldende Forskjel mellem Sællands Bøge- og Egeskove, idet nemlig de sidste i Reglen staae paa en frodig Underskov, som aldeles mangler i Bøgeskoven. Ja Bøgens Skygge er saa stærk, al selv af Urternes talrige Flora er der kun faa, som kunne trodse denne Skygge. Underkastes Underskoven en kunstig Behandling, idet man afkapper den, naar den truer ined at besvære Højskoven, vil Skovdyrkeren faae et. langt større Udvalg af Træer til Underskov, idet selv Bøgen kan voxe under Egen, hvis den afdrives hvert fem og tyvende Aar (Fig. 16). Naar man nu efter Lysforhold ene vilde bestemme, hvilke