De Danske Skove

VI jeg for længere Tid glemte min Videnskab og fulgte Tidens Strøm. Den 28de Marts begyndte Øvelserne paa Centralskolen, og de fandt Sted baade Formiddag og Eftermiddag. T)en 19de April om Middagen afgik jeg som Fører for 52 Frivillige, mest Studenter, til Armeen i Slesvig, hvor mine fire yngre Brødre befandt sig. Paaske- løverdag Eftermiddag begave vi os paa Marchen fra Flensborg til Slesvig. Da vi dannede Avantgarden for 300 Landsoldater, maatte vi ikke gaae hurtigere, end at de kunde følge os. Dette i For- ening med en øsende Regn gjorde Touren besværlig og kjedelig; først Kl. 4 om Morgenen ankom vi til Gottorp, hvor vi nogle Timer efter bleve fordelte til Bataillonerne. Efter eget Ønske blev jeg tilligemed 3 andre Studenter afgivet til 1ste Bataillon. Oberst- lieutenant Rye modtog os med de Ord: »Det er mig en sand Ære, at de har valgt min Bataillon, og jeg skal vise mig denne Tillid værdig«. Student Hart vig sen og jeg bleve sendte til det andet Kompagni; medens Foureren skaffede Qvarter, spiste vi Frokost med Officererne, talte om de Svenske, der snart vilde hjælpe, og om Preusserne, der ikke vilde angribe. Omsider kom Fou- reren med Qvarteranvisning, og vi længtes meget efter at hvile efter Nattemarchen, men heraf blev der Intet; thi den samme Fou- rer medbragte den Ordre, at Bataillonen skulde stille øieblikkelig. En Time efter befandt vi os paa en Skrænt ovenfor Bustrup - Dam; foran os var Kanonaden heftig, men vi saae ikke Andet end Krudt- røgen ; det var den danske Avantgarde, der maatte vige for Preus- serne, og ikke, som vi havde indbildt os, en Bande af Friskarerne, der havde sneget sig indenfor Forposterne. Efter at have kastet den overraskede danske Avantgarde, smigrede W ran gel sig med at være Herre over Situationen og lavede sig just til ad flere Veie at trænge ind i Slesvig, da den 1ste Bataillons Blænkere pludselig viste sig i hans Flanke og gave ham Andet at tænke paa. Med en beundringsværdig' Orden og Hurtighed førte Premierlieutenant My h re os ned ad Bakken gjennem Mosen og op ad Bakken, og da noget efter Bülow og Rye ankom med Resten af Bataillonen, blev Fjen- den kastet fra Hegn til Hegn paa begge Sider af Dannevirke, paa hvilken Fanebæreren Admirallie stolt skred frem med den vaiende Dannebrog. Vor Optræden havde været saa kraftig og saa plud- selig, at Wrangel blev bekymret for sin Sikkerhed; han tilbage- kaldte alle de Batailloner, som han kunde naae, og styrede dem imod os, saa at vi snart baade i Front og 1 lanke befandt os i Kamp med en niere end tredobbelt Overmagt. Ilte Bataillon, som var sendt os til Hjælp, blev saa haardt angreben, at den gik tilbage og trak os med sig. Tilbagetoget over Mosen skete vel