De Danske Skove

VII ligesaa hurtig som den første Overgang, men ikke med den samme Orden. Svagt forfulgte af Preusserne trak Bataillonerne sig nu tilbage. Jeg var imidlertid bleven aldeles overvældet af Træthed ; med Undtagelse af Morgentimerne havde jeg tilbragt 24 Timer under Vaaben. Til saadanne Anstrængelscr var jeg uvant ; jeg kunde der- for ikke følge Bataillonen, men blev tilbage som den sidste Efter- nøler, idet jeg med Moie slæbte mig frem over Engene og kun sørgede for, at de preussiske Fortropper ikke skulde naae mig. Ankommen til Pulverholz traf jeg mine Kammerater, der vare noget flaue over Fægtningens uheldige Gang; forresten smigrede man sig med det Haab, at Dagen endnu ikke var tabt. Slaget var imidlertid stand- set, Skydningen var ophørt, og begge Parter syntes at tage sig en Hvile efter den anstrængende Formiddag; hen paa Eftermiddagen hørtes imidlertid enkelte Skud, der snart gik over til en levende Geværild, som forplantede sig baade til Venstre og Høire; den vidnede om, at Preusserne vare ifærd med at forcere Indgangen til Skoven. Jeg med nogle Andre blev sendt op til et Hegn, der flankerede Veien, som forer ind i Skoven; jeg’ var neppe kommen der, før alle mine Ledsagere forlode mig, og1 strax derefter mær- kede jeg, at jeg var saaret, ved at Blodet i Strømme væltede ud af det venstre Ærme. Jeg havde en Følelse af, at Blodet kom fra Brystet, hvorfor jeg ikke tænkte paa at standse den strøm- mende Blodmasse. Den forste Virkning af det store Blodtab var en complet Afmattelse, saa at jeg ikke kunde bevæge mig. Fægt- ningen blev imidlertid stedse heftigere. Preusserne trængte flere Gange ind i Skoven, men naar de Danske samlede sig til Angreb, ilede de tilbage til Udkanten. Dette gjentog sig hele Timer. Jeg laa imellem begge Parter paa en Skrænt, dækket paa den Side, hvorfra Preusserne kom. Afmattelsen var imidlertid gaaet over til en fuldstændig Dosighed, saa jeg længe ikke ændsede,hvad der tildrog sig omkring mig; pludselig blev jeg vækket ved de Danskes langtrukne hæse Hurra, jeg saae atter de blaae Officerer foran Rodkjolerne. Da disse skode efter de flygtende Preussere, forvildede en af deres Kugler sig til mit venstre Knæ. Hermed var 1ste Bataillons Dagværk endt, og den gik tilbage til Skoven, hvorefter Preusserne kom igjen. En af disse, der havde lagt Mærke til, hvor uheldig min Stilling var, idet jeg netop laa der, hvor begge Partierne stadig stødte sammen, slæbte mig hen til et nærliggende Hus, hvorfra jeg silde paa Af- tenen blev kjørt til Slesvig. Først Tirsdag Eftermiddag blev Saaret undersøgt af Lægerne, og jeg blev befriet fra Klæderne, der vare fyldte med den størknede Blodmasse. Hele den venstre Arm var imidlertid ved Blodtabet uden Følelse og Bevægelse. Uagtet Over-