De Danske Skove

VIII armsbenet var knust, troede Langenbeck dog ved en Resection at kunne spare Armen, men da Koldbranden truede med at angribe Skulderen, bekvemmede han sig til at amputere den Fredag Efter- middag. Svovlætheren satte mig strax i en saadan drømmende og phantaserende Tilstand, at jeg ikke mærkede noget til Operationen; jeg saae Alt, men anede ikke, hvad der skete, og da Langen- beck pludselig udbrød: »Es lässt sich nicht vermeiden!« (han mente at exafticulere istedetfor at amputere Lemmet), saa drømte jeg, at det gjaldt om, at tydske Sørøvere vilde kaste mig i Elben. Efter Operationen var Afkræftelsen saa fuldstændig, at Læ- gerne, overbeviste om, at jeg Intet kunde høre, i min Nærværelse gave mig Charakteren »Wenig Hoffnung«. Da Lazaretherne i Slesvig næsten alle bleve ■ indrettede uden nogen foregaaende Forberedelse, var Forpleiningen i de første Dage saa slet, som den vel kunde være. For at raade Bod herpaa, overtoge Damerne i Slesvig sig samme, og de røgtede deres Kald med største Iver og Nøiagtighed. Dette i Forening med den omhyggelige Behandling fra Lægernes Side (paa vort Lazareth, Prindsens Palais, vare Doktorerne Niese ogGötsche ansatte) øvede en heldig Indflydelse paa de Saaredes Helbredelse; det var navnlig de danske Saarede, hvoraf Lægerne i denne Henseende havde mest Glæde; thi uagtet vi alle vare haardt saarede — over Halvdelen vare amputerede — mindes jeg kun et eneste Dødsfald paa Lazarethet. Fire Uger efter Operationen var Krisen overstaaet. Velbefin- dendet og Kræfterne begyndte efterhaanden at vende tilbage, saa at jeg kunde nyde Lazarethlivets Behageligheder. Begivenhederne bragte til vort Lazareth Folk af alle tydske Nationer; de fleste af disse ligesom Indvaanerne af Byen Slesvig, med hvilke vi kom i Berøring, vare i politisk Henseende os aldeles modsatte; dette for- aarsagede os dog ingen synderlig Ubehagelighed, jeg tænker især fordi begge Parterne med største Oprigtighed udtalte deres Over- bevisning. Paa et andet Sted har jeg skildret de mærkelige Sammenstød, hvortil Livet paa Lazarethet gav Anledning. 1 Begyndelsen af August blev Kuglen, som havde saaret mig, opdaget paa den venstre Side af Rygraden. Efterat den var skaaret ud, blev jeg som krigsudygtig sendt hjem. Over Flensborg kjørte jeg til Sønderborg, og paa denne Tour passerede jeg Af- delinger af næsten alle tydske Nationer; yderst mod Arvefjenden stode Nassauerne, hvis GeneralAhlefeldt sendte mig med en Par- lementair til Dybböl. Ankommen til Hjemmet led jeg længe meget af Mathed og af nervøs Iloste; jeg tænkte paa at gaae til Syden for at styrke mig, men af Mangel paa Understøttelse maatte jeg opgive denne Plan.