De Danske Skove

at det unge Træ vel kan spire, men ikke voxe i Modertræets Skygge; det behøver nemlig ligesaa meget Lys som Moder- træet og maa derfor befries for dets Skygge for at kunne op- naae den fornødne Lysmængde. Det er altsaa nødvendigt, at Frøet (eller Modertræet) flyttes, naar en Formering skal finde Sted. S elje-Pi len s Frem kom st i Skoven oplyser, hvorledes Naturen flyHer Træarternes Afkom i Skoven. Denne Pileart er almindelig i Skove, som staae paa en nogenlunde god Jordbund. Selv i Bøgeskove er den ikke sjelden, uagtet den er saa ømfindtlig for Bøgens Skygge, at den gaaer ud, naar den i nogle Aar er bleven paavirket deraf; imidlertid har den faaet lid til at udsende sine lette Frø. Naar de smaa Kapsler nemlig aa'bne sig, undslippe Frøene, som ere forsynede med Frøuld, hvis Haar ere flere Gange længere end Frøene; ved den mindste Rystelse sætles de i Bevægelse. Allerede i Juni Maaned kan man bemærke store Masser af dette Frø; det Meste gaaer til Grunde af Mangel paa et passende Voxested, men Noget kommer frem. Dette skeer navnlig i Besaanings- hugsterne*), hvor Træerne ikke staae saa tæt, at deres Skygge kan trykke Pilen. Denne behøver kun sex Aar for at blive frugtbar; men meget længere Tid varer det ikke, før Høge- skoven lukker sig over den og trykker den. Modertræet gaaer ikke tilgrunde, før det har udsendt en talrig Afkom, hvoraf en Del har fundet et Fristed andetsteds i Skoven. Paa denne Maade vedbliver Selje-Pilen at leve i Bøgeskoven, uagtet den stadigt kvæles af Bøgens Skygge. Det er især paa den gode Jordbund, at Selje-Pilen gjerne udbreder sig. Saaledes har jeg ’) Saaledes benævnes i Skovens Omdrift den Periode, i hvilken de gamle Træer staae i saa store Afstande fra hverandre, at Opvæxten kan komme frem.