De Danske Skove

109 seet Egesaaninger paa Laaland overvoxede af selvsaae.de Selje- Pile. Da Egens Skygge langtfra er saa stærk som Bøgens, kan Selje - Pilen ogsaa bedre holde sig i Egeskoven, hvorfor man der kan træffe Exemplarer af denne Træart af en Stør- relse og en Skjønhed, som ikke kjendes i Bøgeskoven. Ogsaa udenfor Skoven føres Pilefrøet omkring og spirer, hvor det er saa heldigt at træffe en passende Jordbund, hvilket imidlertid ofte kan være vanskeligt. Naar der i de store lydske Floder paa Grundene danner sig Sandøer, som i nogen Tid have ligget tørre, bedækkes de ofte af selvsaaede Pile, hvortil Frøet er hidført af Vinden. Den Indflydelse, som Vinden kan udøve paa Pilearternes Udbredning, og den Afstand, hvori Frøene kunne flyttes, er godtgjort ved den Vegetation af Pile, som har vist sig i Lersøen, der er beliggende en halv Mil Nord for Kjøbenhavn. 1852 begyndte Kjøbenhavns Vandvæsen at udtørre denne Sø, hvorved 100 Tønder Land bleve blottede og bedækkedes derefter overmaade hurtig af et frodigt Plante- dække, der senere er bleven forøget og 1858 talte et Par hundrede Plantearter, hvoraf de i størst Mængde forekommende netop tilhøre saadanne Familier, hvis Frø ere forsynede med Flyveredskaber. En Hovedmasse af Plantedækket danne saa- ledes Pilene, hvoraf der tindes ikke færre end 20 Arter, af hvilke flere ikke vides at voxe uden i en lang Afstand fra Lersøen. De øvrige Træer, som forekomme i den udtørrede Søbund, nemlig Popler, Birke og Aime, have ligeledes Erø forsynede med Flyveredskaber, og det Samme er Tilfældet med de andre i Masse optrædende Planter, som navnlig til- høre de Kurvblomstrede, Dueurt og Gederams.*) *) Rostrup, om Vegetationen i den udtørrede Lersø ved Kjøbenhavn. Den naturhistoriske Forenings Meddelelser 1859. S. 1.