De Danske Skove

hvor Skovene staae paa en meget let Jordbund; i de andre Skovegne udbreder Kødgranen sig ikke, navnlig saaer den sig i Keglen ikke i de gode Bøgeskove, maaske fordi Jordbunden ikke tiltaler den. Ædelgranen har vel givet nogen Selvsaaning ved Klampenborg og andetsteds, men forresten kan man endnu ikke afgjøre, hvorledes denne Træart forholder sig paa den danske Skovjord, da dens Dyrkning ikke er meget ud- bredt hos os. At Rødgranen udbreder sig noget mere end de andre fremmede Træarter, hidrører naturligvis deraf, at den er vildtvoxende i Nabolandene, hvis Klimatforhold ligne vore. Det er ogsaa nok værd at lægge Mærke til, at uagtet saamange fremmede Træarter ere bievne anbefalede til Skov- dyrkning og ere forsøgte her i Landet i den Tro, at de vare bedre end vore egne, er det dog foruden Rødgranen kun vore egne, som endnu have vist sig egnede til rationel Dyrk- ning/) De physiske Korhold i vort Fædreland synes just at være saadanne, som vore Træarter udfordre for al kunne formere sig og voxe. be harmonere saa godt med det Klima og med den Jordbund, hvorpaa de befinde sig. De fremmede Træ- arter passe ikke saaledes til de physiske Forhold, og derfor kan der ikke siges om en eneste af dem, at den er saa ak- klimatiseret som de indenlandske, endsige at den kunde blive istand til at fortrænge de oprindelige. Al' Ovenstaaende fremgaaer, at nogle Træarter behøve ringe Varme, kunne taale megen Fugtighed og voxe paa *) Og det langtfra i alle Skovegne.