De Danske Skove

117 man træffe enkelte selvaaede Træer, som ere udgaaede fra Alleerne, men større Udbredning i Skoven vinder Træet ikke. Selv den fremmede Lind (Tilia intermedia h C.), hvoraf der findes Alleer i mange Skove, udbreder sig ikke der; uagtet den i Evne til at taale Skygge næsten kan staae sig imod Bøgen, som ikke formaaer at hindre dens Krones Væxt, maa den dog i Tidens Længde bukke under i Kampen med dette Træ, da den hos os aldeles savner Selvsaanings - Evne* *). Alligevel er der kun faa Træarter, som ere saa akklimatise- rede som de nysnævnte, de andre Arter nyde en kunstig Til- værelse: det er som Følge af den gode Pleie, de mod- tage, at de existere hos os; naar den ophører, ville de for- svinde. Uddøde Menneskene her i Landet, vilde allerede om 50 Aar over Halvdelen af de fremmede Træarter være for- svunden, kun faa Individer vilde holde sig i 100 Aar, og om 20o Aar vilde sandsynligvis alt Spor af dem være udslettet. Blandt de fremmede Træarter, som dyrkes eller have været dyrkede i Skovene, er det alene Rødgranen og maaske Ædelgranen, som i nogle Egne udbrede sig ved Selvsaaning. Vel er det ikke umuligt hist og her at træffe selvsaaede Frøplanter af Lærk, Weymouth-Fyr og Balsamgran; men det er saa sjeldent, og Exemplarernes Antal er saa ringe, at det er for Intet at regne. Hvid-Ellen udbreder sig meget ved Rodskud, men, saavidt jeg veed, ikke ved Frø. Kød- granen kan derimod saae sig selv i hanmarks Skove, uagtet den er et fremmed Træ, men kun i enkelte Dele af Landet, ’) Hvorvidt de fremmede Pilearter kunne udbrede sig ved Selvsaaning, er uvist, tidligere troede jeg, at deres Udbredning altid skete paa kun- stig Maade, ved Stiklinger; men Erfaringerne fra Lersøen tale for, at • de ogsaa udbrede sig paa naturlig Maade ved Frø.