De Danske Skove

119 en ufrugtbar Jordbund: saadanne ere Birk, Esp, Røn og Fyr; i Modsætning dertil staae andre, som fordre en frugtbar Jordbund og behøve mere Varme: saadanne ere Bøg, Eg og Ask*). De førstnævnte Træarter kunne betegnes som de nøj- somme, hvorimod de sidste som de fordringsfulde. Apriorisk skulde man antage, at de første maatte være de stærkeste og istand til at fortrænge de andre. Men det er ikke saa: de nøisomme Træarter maae stadig vige for de fordringstulde. Der er dem, som troe, at Lapperne engang have beboet hele Skandinavien, men af Gotherne derefter ere trængte op i de nordlige Egne, hvor Naturen ikke er saaledes, at den gothiske Stamme kan finde Velvære. Saaledes er det ogsaa gaaet med de nøisomme Træarter: de kunne voxe overalt, og de have engang været Eneherskere i de danske Skovej men i Lidens Længde have de fordringsfulde Træer fortrængt dem fra de gode Skovegne, og de have kun fundet et 1 ilflugtsted i de kolde Polar- og Bjergegne, samt i Moser og paa Heder, hvor de bedre Træarter ikke kunne voxe. De danske Træarters Voxekreds staaer altsaa i omvendt Forhold til deres Nøisomhed. Denne Sætning faaer sin fulde Sandhed, naar vi betragte Bøgens Natur og Udbredning; thi ligesaa vist som det er, at Bøgen er den mest udbredte Træ- art i Danmark, ligesaa sandt er det ogsaa, at den af alle danske Træarter er den kjælneste. De unge Bøge ere i høieste Grad følsomme for Veir- ligets Indflydelse. Foraarskulden og Sommertørken have ødelagt de Bøgesaaninger, hvortil de bedste Forhaabninger vare knyttede. Dette Træ bliver saa sildig frugtbart, ogl*lugt- *) De tvende Sidste kunne voxe paa en fugtig Jordbund, hvorimod Bø- gen fordrer en tør Jordbund.