De Danske Skove

120 aarene ere faa; hertil kommer endnu, at den fugtige Jordbund umuliggjør Træets frodige Væxt. Trods disse store Vanskeligheder er det lykkedes Bøgen i Danmark at trykke de andre Træarter og det i den Grad, at i Danmark ligesom i Skaane kan Skov sættes som ens- betydende med Bøgeskov. Med hver Menneskealder faaer denne Sætning, naar vi holde os til de naturlige (ikke \ed Kunst anlagte) Skove, større Gyldighed, idet Bøgeskoven bliver stedse mere ren, det vil sige, fri for andre Træarter. Enhver videnskabelig Behandling af de danske Skove vil derfor dreie sig om Bøgen som sin Hovedgjenstand. Imidler- tid maa man ikke antage, at de andre Træarter ere uden Be- tydning for Bøgen; uden deres Mellemkomst vilde Bøgeskoven aldrig have indfundet sig og bredet sig over det danske Skov- land. Da Bøgen er traadt i Berøring med alle Træarter og mere eller mindre har indvirket paa deres Tilværelse, følger deraf, at enhver Træarts Historie har 2 Sider, hvoraf den ene behandler sei ve Træet, den anden dets Forhold til Bøgen, hvorunder Iræet kommer til at udfolde mange Ejendommelig- heder; men deraf bliver igjen en Følge, at ville vi lære Bøgens Natur til fulde at kjende, da kunne vi bedst iagttage den, hvor dette Træ lever sammen med de andre Træarter. Naar man kun beskjæfliger sig med de rene Bøgesko\e, vilde det være vanskeligt eller endog umuligt at opdage Meget af det, som udmærker Bøgen frem- for alle andre Træarter; voxer den derimod blandet med Birk, El, Ask, Avnbøg eller Eg, da er der overalt god Lej- lighed til at udforske dens Natur og Egenskaber. Jeg kom- mer altsaa til Bøgeskoven ad den Vei, al enhver af de enkelte vigtige Træarter skildres, og deres Historie forfølges, indtil de forsvinde i den rene Bøgeskov.