De Danske Skove

X pige Forekomst af Brunkulstykker, som ledsage Ravet, hvilke vel kunne være meget smaa, men hvis Struktur dog er saa vel vedlige- holdt, at man ved Hjælp af Mikroskopet kan bestemme den Af- deling af Planteriget, hvortil de Træer have hørt, der sandsynligvis have været samtidige med Ravtræet. 1854 begyndte jeg med mine Venner Dr. C. Ltitken og Dr. C. Fog Udgivelsen af Tidsskrift for populaire Fremstillinger af Naturvidenskaben. Sommeren 1855 tiltraadte jeg med offentlig Understøttelse en Reise til Udlandet. Jeg besøgte først de Nabolande, hvis Jordbunds- forhold frembyde størst Lighed med vort Fædrelands: jeg gjennem- streifede et stort Tørveland, der ligger paa begge Sider af Ems- Floden, og som indtager en Del af Hannover og Holland, derefter bereiste jeg de hollandske Marskegne lige til Scheidens Munding. Da Aarstiden blev noget ublid, tog jeg til Paris, hvor jeg denne Gang kun gjorde et kort Ophold; thi allerede den 1ste October drog jeg til Middelhavet, idet jeg haabede, at et Ophold under Nizzas milde Vinter vilde være meget gavnligt for mit Bryst, der siden Krigen havde været lidende, navnlig i høieste Grad modtageligt for Paavirkning saavel af Veirliget som af meget Andet. En Vinter tilbragt i Nizza synes fortrinlig at egne sig for Brystsvage, thi selv i den koldeste Maaned mærker man ikke til Vinter. Temperaturen er saaledes, at man, ganske enkelte Dage undtagne, hver Dag kan bevæge sig, uden at Aandedrættet besværes af Kulde eller af Hede. Paa mine Excursioner lier fik jeg ogsaa den bedste Leilighed til at gjøre mig bekjendt med de Træarter, der ere vildtvoxende i Eu- ropa eller der dyrkes i Friland; men hvad der gav mig mere Ud- bytte, var at iagttage vore Frilandstræer, navnlig deres Lovspring, under Nizzas milde Vinter. Disse Forhold gave mig et rigt Ma- teriale til physiologiske Undersøgelser. Hvad der ogsaa bidrog til at gjøre Opholdet i Nizza i høieste Grad behageligt, var den Lei- lighed, som her tilbød sig, til at omgaaes med oplyste Folk af alle Europas Nationer. Klimaet og Politiken kalde hver Vinter en Ko- loni af Fremmede til Nizza, der enten som de Landflygtige ikke niaae være hjemme, eller som Englænderne ikke ville være hjemme. Tilfældet vilde ogsaa, at der denne Vinter var saamange danske Familier i Nizza, at jeg aldrig savnede Omgang med Landsmænd. Med Foraaret brød jeg op fra Nizza, gjennemreiste Provence og besøgte derefter Klitterne sydvest for Bordeaux ved Atlanter- havet, hvorefter jeg den 1ste Mai ankom til Paris. Her tilbragte jeg mine fleste Formiddage paa det botaniske Museum i Jardin des plantes samt paa Delesserts botaniske Bibliothek; med stor lore- kommenhed blev jeg modtagen af Vil morin og den gamle Bota- niker Gay, i hvis Hus jeg gjorde Bekjendtskab med de fleste