De Danske Skove

XI Pariser Botanikere. Fra Paris foretog jeg en Udflugt til Flandern, og da det franske botaniske Selskab havde bestemt en Udflugt til Auvergne, besluttede jeg ikke at forsømme denne Lejlighed til at see et Laud, der er saa rigt paa Vulkaner, og hvis Bjerge hæve sig saa høit, at de have en alpinsk Vegetation. Jeg ankom først efterat Selskabet havde holdt sit første Mode, paa hvilket man efter Forslag af C hatin, botanisk Professor ved Ecole de pharmacie, havde valgt mig til Vicepræsident. Efter at have tilbragt tre Dage med at botanisere paa Vulkanerne omkring Clermont, brød Selskabet op til Mont d’Or, der hæver sig saa høit, at Sneen bliver liggende i Kløfterne hele Sommeren. Skovene, Engene, Klipperifterne vare dækkede af de blomstrende Alpeplanters brogede Flora. Den 27de Juli holdtes Slutningsmodet paa en fri Plads i den saakaldte Capuciner-Skov; Præsidenten Lee o cq havde just talt om de forskjellige Indvandringer af Plantekolonier, der havde nedsat sig paa Mont d’Ors Bjerge, da disse ved Vulkanernes Fremkomst bleve hævede op i Alpe - Floraens Region. Da vi just vare forsam- lede i en Skov, sammensat af Bøg og Ædelgran, tog jeg deraf An- ledning til at udvikle min Theori om Bøgens Indvandring i Dan- marks Skove, dens Kamp og Seir over de andre Træer; til Slut- ning spurgte jeg, om man ikke ogsaa havde iagttaget noget Lig- nende paa Mont d’Or, hvor Bogen og Ædelgranen kæmpe om Herredømmet. Ideen gjorde Opsigt ved sin Nyhed og vandt noget Bifald; man opfordrede mig’ baade strax og senere til at udvikle mine Ideer i et fransk Tidsskrift. Jeg bestemte mig derfor til at forsøge mig i en fransk Afhandling, som Decaisne, botanisk Pro- fessor ved Jardin des plantes, lovede at optage i Annales des scien- ces naturelles. Som Forberedelse til dette Arbeide foretog jeg først en dansk Bearbeidelse af Stoffet; da det var skeet, fandt jeg, at jeg bedre kunde oversee det og gjore Uddrag deraf, naar det var trykt, og saaledes udkom min lille Bog om Bogens Indvandring i de danske Skove. Dette Skrift liar vundet langt mere Bifald, end det fortjener; thi de allerfleste Data havde længe været bekjendte, og kun enkelte — til Exempel Skovrider Holten s Beretning om den mærkelige Bestandsforvandling, som er foregaaet i dette Aarhundrede med mange Skove paa Laaland, — vare nye. Mere berettiget var den Opsigt, som Afhandlingen gjorde i Udlandet, hvor man hidtil ikke havde vidst, at der i den danske Jordbund var bevaret et saa stort Materiale til at oplyse Fortidens Skovvegetation. Ikke overalt mødte min Anskuelse Bifald. Schlechten dal i Halle mente, at den Paastand, at Fyrren var aldeles forsvunden af de naturlige danske Skove, Intet havde at betyde, saalænge Jylland endnu i bo- tanisk Henseende var et terra incognita