De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XII
Kort efter min Hjemkomst fra Udlandet døde Professor Lieb-
mann, og en Maaned derefter erholdt jeg det Smithske Legat,
hvorved det blev mig muligt at offre niere Tid paa min Videnskab.
Jeg behøvede nu ikke at informere saameget som for min Uden-
landsrejse. Aldeles opgive denne Virksomhed kunde jeg imidlertid
ikke; thi dels er en saadan Virksomhed en Adspredelse fra Stu-
dierne , dels havde Informationer foraarsaget mig megen Glæde.
Jeg indskrænkede mig derfor til en Skole, hvor Lærerne ikke alene
bruges til at bibringe Eleverne en bestemt Kundskabsmasse, men
hvor der ogsaa sørges for, at de i enhver Henseende føle sig til-
fredse i deres Virksomhed. Hvad mine Studier augaaer, da vare
disse især rettede paa mikroskopiske Undersøgelser af Planter af
Confervernes Orden. Allerede før min Udenlandsrei.se havde jeg
givet mig af med at iagttage de mærkelige biologiske Forhold ved
disse Planter, navnlig deres Formering ved Sværm sporer. Prings-
heim havde imidlertid paaviist, at nogle herhenhørende Slægter
ogsaa vare udrustede med Befrugtningsorgan.
I tre Sommere har jeg stræbt at forfølge disse Planters Ud-
viklingshistorie. I Hovedsagen har jeg kunnet bekræfte Rigtigheden
af Prings heim s Iagttagelse, men desforuden har jeg dertil kunnet
føie enkelte ikke uvigtige Bidrag.
Ovenstaaende vil tilstrækkeligt vidne om den Iver, hvormed jeg
har dyrket min Videnskab. Om min Virksomhed i det Offentliges
Tjeneste har jeg derimod Intet at berette. Da de mange Bestillin-
ger, som havde overvældet Prof. Liebmann, ved hans Død bleve
delte imellem Flere, blev jeg aldeles ignoreret; endogsaa Forst-
botaniken tilfaldt en Anden, uagtet det var notorisk, at Ingen kjendte
bedre end jeg til de danske Træarter og de danske Skove, uagtet
det allerede i 1852 var paatænkt, at jeg skulde læse over Forst-
botaniken, uagtet man endnu efter min Hjemkomst i 1856 havde
talt til mig derom og uagtet den eventuelle danske Forstvidenskab
i høieste Grad trænger til Forstbotaniken. Fra en anden Side har
jeg derimod kunnet glæde mig ved en stor Imødekommen, nemlig
fra det kongelige Landhusholdningsselskab......