De Danske Skove

152 Aftagende; allerede i det hundrede Aar sees dette, men især i Alderen fra 150—170 Aar. 1 Modsætning til de Ege, hvis gjennemsnitlige aarlige Tilvæxt er over | Tomme, kan man ogsaa finde dem, hvis aarlige Tilvæxt kun er | Tomme. Skulle vi nu i Bedømmelsen af Kæmpeegenes Alder holde os til de Sidste eller til de Første? Jeg troer, at Maalestokken for Kæmpeegenes Væxt helst maa tages fra de Første, navnlig de laalandske, og blandt disse troer jeg, at man især maa holde sig til dem, som have havt den stærkeste Væxt. Ved saaledes at tage de laalandske Ege til Norm, erholdes som et negativt Resultat, at de omtalte Kærnpeege ikke kunne være yngre end et vist Antal Aar, eller vi erfare den mindste Alder, de kunne have. Den Indven- ding, som herimod kan gjøres, at saadanne Ege ere rene Und- tagelser fra Heglen, kan ganske naturlig besvares dermed, at ogsaa Kæmpeegene ere (Indtagelser, det er Individer, som have medfødte Anlæg til at udvikle sig til store Træer, og som under deres Væxt ere bievne i høieste Grad begunstigede af de naturlige Forhold, Jordbund og Stilling. Tillige er man da vis paa ikke at overdrive disse Eges Alder: naar nemlig laalandske Ege, der ere 4—5 Fod i Tvermaal, ikke ere ældre end 200 Aar, følger deraf, at der, selv med tlen meget aftagende Væxt, med Sandsynlighed ikke kan tillægges de 6 Fod tykke Ege en høiere Alder end 350 Aar; hvad der gaaer over de 6 Fod, maa naturligvis forudsættes at have havt en meget langsom Væxt. Men destoværre foreligger der ikke noget Materiale fra danske Skove, hvorefter man kan danne sig nogen Forestilling om Egene i denne høie Alder, og naar man anslaaer Tilvæxten til | Tomme, da er denne Tilvæxt snarere for stor end for lille. Imidlertid vil jeg i Mangel