De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
153 af noget hedre anvende dette Maal til Bedømmelse af Kæmpe- egenes Alder. Af Ovenstaaende følger: 1) At 4 Eods tykke Ege ofte ikke ere ældre end 150 Aar. 2) At tohundredeaarige Ege ofte ikke ere tykkere end 5 Fod. 3) At Ege, som ere 6 Fod tykke, ofte ikke ere ældre end 300—350 Aar. 4) Al vi forresten ikke vide noget Paalideligt om Egestam- mernes Væxt over 300 Aar, men at den efter den Tid maa anslaaes til Tomme. Tvermaal. Alder. Storkeegen 11 Fod 4 Tom 850 Aar. Egen ved Christianssæde . ‘ 10 - 4 700 - Jomfruegen 9 - 5 - 650 - Egen ved Sorø 8 - 7 - 570 - Egen ved Ravnholdl.... 8 - 0 - 500 - Snoegen 8 - 4 - 540 - Egen ved Klampenborg . . 7 - 6 - 460 - Egen ved Esrom 7 — 5 — 150 Anm. Hvad der ovenfor er sagt om Jægerspris-Egene, gjælder om alle de danske Kæmpeege; kim kjendte af de Nærboende har den danske Literatur ignoreret dem. Men mest paafaldende bliver det, at Dyrehavens Ege — saa nær ved Hovedstaden — ikke før have til- trukket sig Opmærksomhed. Jeg i det mindste har ikke kunnet finde Noget derom. Før Christian den Ottende var Niemann den første, som henledede Opmærksomheden paa Egetræerne. Han omtaler Egene i Slesvig, men ikke alle; af Kongerigets Ege nævner han kun dem paa Christianssæde og Hardenberg. Uagtet al anvendt Flid for at opspørge alle vore Kæmpeege, er det rimeligt, at der findes flere end de ovenfor omtalte. Ved Raarup Molle i Angel staaer en saadan, hvis Tilværelse jeg nu forst erfarer