De Danske Skove

155 Det er alene i den første Art af Egeskov, at Træet op- naaer sin fuldstændige Udvikling og kan fremtræde i sin fulde Kraft og Skjønhed, ligesom Egeskoven lier udfolder alle sine Ejendommeligheder. Disse fremtræde stærkest, naar vi sammenligne Bøgeskoven med Egeskoven. I Bøgeskoven have Træerne en tæt Stand, Kronerne ere smaa i Forhold til Stammerne, Jordbunden er ikke dækket af nogen Under- skov. I Egeskoven have Træerne en stærk Grenudvikling og som Følge deraf mægtige Kroner, hvorimod Stammen i en ikke stor Høide taber sig iblandt Grenene, og Jordbunden er dækket af Underskov. Den store Forskjel, der saaiedes finder Sted mellem Ege- og Bøgeskov, betinges af de for- skjellige Forhold, hvori disse tvende Træarter ere stillede til Lyset. Bøgen er, som vi have seet, et skyggetaalende Træ, medens Egen er et lysbehøvende. Derfor kunne Høgene staae tæt sluttede, men Egene skulle staae frit, hvorved en stærk Grenudvikling bliver mulig, hvilket ikke kan finde Sted i den tæt sluttede Bøgeskov. Bøgene tage saa meget Lys, at ingen Underskov kan trives under deres Løvtag. Den aabne Egekrone lader derimod saa meget Lys trænge igjennem sig og naae til Jorden, at denne, forudsat al den er frugtbar, dækkes af frodig Underskov. Vi gaae nu over til Betragtning først af Egene, dernæst af Underskoven. De forskjellige Former af Ege. Selv om vi kun tage Hensyn lil de gode Egeskove, frem- træde dog ogsaa her forskjellige Former af Ege. Den, der er valet lil Udgangspunkt, staaer ved Knuthenbörg Ilerregaard; dens Høide er ca. 50 Fod, dens Alder kan vel anslaaes til 150 Aar, i Brysthøide er den 6 l*'od 10 Tommer, kronens