De Danske Skove

Fjerde Kapitel. Side. Jordbundens og Fugtighedens Indflydelse paa Skovtræerne. Bøgens Forkjærlighed for Kalk. — De svære Jorders Træarter. — Det skøre Ler. — Lette Jorder. — Sumpig Jordbund. — Den sure tørveagtige Jord. — Forbedring af Jordbunden ved Løvfaldet. — Skovbundens Afkræftelse.......................................... 67. Femte Kapitel. Om Lysets og Skyggens Indflydelse paa Skovtræernes Form og Tilværelse. Træernes almindelige Form. — Forskjel i Kronens Form hos lysbehøvende og skyggetaalende Træer. — Træets Form i selskabe- lige Bevoxninger. — Modertræernes Forhold til Opvæxten. — Blan- dingsskov. — Forandringer i Skovarten. — Underskoven. — Bøgens Fremhersken i Danmark. — De rene Bevoxninger......................... 76. Sjette Kapitel. Om Skovtræernes Selvsaaning og Frøets - Udbredning i Skoven. Skovtræer og Frugttræer. — Træernes Frugtbarhedsalder. — Frugtbare og ufrugtbare Aar. — Selvsaaning. — Træarter med Vingefrugter. — Lersøen. — Træer med tunge Frugter — Fremmede Træarters Selvsaaningsevne. — Nøisomme og fordringsfulde Træer. — Bøgen og dens Forhold til de andre Træer, især Egen............ 100. Andet Afsnit. Skildring af de Forhold, der bevirke, at Egen i de danske Skove fortrænges af Bøgen. Første Kapitel. Egens Størrelse og Væxt. Egen som Folkeslagenes Yndlingstræ. — Englands gamle Ege. — Den største Eg i Europa. — Sællands Kæmpeege. — .lægerspris. — Krogedals Vang. — Jægersborg Dyrehave. — Sorø Skove. — Vallø og Bregentved. — Vemmetofte. — Skovene ved Vordingborg. — Laalands Kæmpeege. — Falster. — Fyen. — Jylland. — Slesvig. — Oppermanns Beregning af Egenes fordelagtigste indbyrdes Afstand. — Den normale aarlige Tykkelsevæxt. — Bedømmelse af Kæmpe- egenes Alder....................................................... 125.