De Danske Skove

_______ _____ _______ _________________ Andet Kapitel- Egeskoven. ________________ Side. Fire Former Egeskov i Danmark. — Egenes forskjellige Form. — Normale Ege fra Knuthenborg, Svenstrup, Rudbjerggaard. — Charlottenlunds unaturlige opløbne Ege. — Slesvigske Egeskove. — Krogede Ege. — Forskjellige Egeskove have forskjellige Ejendomme- ligheder. — Underskovens Træarter. — Hvidtjørn. — Tyst og Naur. — Avnbøg. — El. — Lind. — Ask og Aim. — Bøg. — Hassel. — Underskoven i Fortiden. — Underskovens Nytte. — Underskovens Tæthed. — Tidsfølgen mellem Høiskoven og Underskoven. — Under- skovens økonomiske Behandling. — Baandkæppedyrkningen i Peters- gaards Skove ................................................... Tredie Kapitel. Om den Indflydelse, som Bøgens Skygge øver paa Egen. Bøgeopvæxten under Egene. — Egenes Ødelæggelse i Bøge- skoven. — Charlottenlund. — Bøgeopvæxten i de rene Egeskove. — Knuthenborg Hestehave. — Krogedals Vang. — Høibjerglodderne. — Sorø Skove. — Vemmetofte. — Skove paa Smaaøerne og i Slesvig . Fjerde Kapitel. Den Indflydelse, som .lordens Fugtighed øver paa For- holdet mellem Eg og Iløg. Den Langenske Plantning ved Klampenborg. — GrønhoJtshegn. — Christianssæde Skov. — Knuthenborg Hestehave............... Femte Kapitel Bøgeskovens Forhold til Egeskoven i Stevns og Faxe Herreder, paa Laaland og paa Als. a. Stevns og Faxe Herreder. En leret og fugtig Jordbund har her bevaret mange Egeskove-. — Nyskov. — Arnøie Hestehave. — Tokke Skov og Karise Hestehave. — Vemmetofte. — Turebyholm Dyrehave. — Ganne Skov. — Ud- prægede Bøge- og Egeskove. — Oversigt over Egnens Skove. Jord- bunde» bestemmer Skovens Sammensætning...................... b. Laaland. Knuthenborgs Skove i Nutiden og Fortiden. — Merrits-Skoven, Sønip Hestehave, Indtægt, Vester Roder, Knuthenborg Hestehave o.fl. Hardenbergs Skove: Slaahaven og Studehaven. — Storskoven paa Guldborgland. Laalands Sønderland. — Rudbjerggaard. — Bremers- 154. 199. 219 228.