De Danske Skove

189 Faldt nemlig Agern eller Bog i Græsset, blev den fremspirende Plante i Reglen snart fortæret; faldt den derimod i en Tjørne purre, kunde Planten spire ög voxe. Saasnarl den ragede frem over Tjørnen, var den atter udsat for Dyrenes, især llaadyrets Efterstræbelser. lierved fortæredes ofte regel- mæssig i en lang hække af Aar Topskudet, uden at Egen derfor døde; tvertimod, naar den blot el Aar forskaanedes for denne Afkapning, voxede den med en saadan Frodighed, at den i faa Aar indhentede det Tabte. En saaledes medtaget Eg Fig. 15. En forbidt Eg. Forfølgelse, udvikler den længe, før alt Spor af behøvede mange Aar for at naae en Høide af nogle Fod. Barken var opreven; ved Grunden af de af- gnavede Aarsskud havde der paa Stammen dannet sig store Knu- der af en uregelmæssig Tyk- kelse. Fra Knuderne udgik der mange Grene, som dog kun fik ringe Varighed og ikke kom til at danne Stammer, hvilket hyppig er Tilfældet hos Bøgen, der i Græsningsskoven saa let bliver mangestammet, hvorimod en mangeslammet Eg er en Sjel- denhed. Disse Mishandlinger øve imidlertid ingen Indflydelse paa den udvoxede Egs Form og øv- rige Beskaffenhed. Har dens Væxt befriet den for Dyrenes sig hurtig, og det varer ikke Mishandling er forsvundet. Der