De Danske Skove

190 er stor Sandsynlighed for. at de Ege, som pryde Laalands Egeskove, i deres Ungdom have gjennemgaaet en saadan Skærs- ild. Saaledes gik det i Keglen; men saa let slap ikke de Ege, der stode paa Steder, hvor Dyrene fortrinsvis søgte hen, enten for at yngle eller af andre Grunde. Der bleve ofte Top- skudene afknækkede i en Høide af 5—10 Fod. I denne Alder dannede sig ikke mere noget Endeskud, men det opløste sig i Grene. Vi træffe derefter paa saadanne Steder kortstammede Ege af samme Form som de kortstammede Dyrehavsbøge. I de Dele af Skoven, som bleve medtagne af Dyrene, formede Træerne sig, som det ovenfor er fremstillet; stundom forsvandt vel ogsaa alle Træer, og der dannede sig Græs- pletter ligesaa store som Plainerne i Slemminge Flestehave. Paa andre Steder vedligeholdt Over - og Underskoven sig som smaa Holme. I Græsningstiden var Egeskoven altsaa afklædt en stor Del af sin Underskov, og vil man opsøge Egeskove, som ledsages af en fuldstændig Underskov, maa man enten gaae til- bage til Middelalderen eller opsøge dem i enkelte Skovegne, som gjorde en Undtagelse fra Reglen, enten fordi Skoven af en eller anden Grund blev fredet af Eieren, eller fordi Krig, Pest eller en anden Ulykke havde forarmet Befolkningen saaledes, at den ikke havde Husdyr at sende i Skoven. Denne Fred og Frihed til at voxe benyttede alle Underskovstræerne sig af i fuldt Maal, gjorde usædvanlig lange Skud og voxede med en Frodighed, som om de vilde gjenoprette det For- sømte. Underskovens Nytte. ! Af det Foregaaende fremgaaer, at Underskov hører til Egeskoven, som ikke kan bevare sin Tilværelse og voxe dig, naar Jordbunden ikke er dækket deraf; det er der- for en Vildfarelse, hvad Nogle paastaae, at Haslerne leve med fro-