De Danske Skove

191 paa Egeskovens Bekostning, og at Egene ville voxe frodigere, naar de blive befriede fra Underskoven. Saaledes siger Eng- lænderen Hunter: »Egene skulle nyde al Jordbundens Kraft, »hvorfor jeg raader til, at man, efter at have hugget Under- »skoven 1 å 2 Gange, rydder Stødene, for at Jordbunden kun »være ren og derved istand til at frembringe godt Tømmer, »hvilket er Hovedsagen; men i Almindelighed ville Eierne ikke »borttage Underskoven, da de vente sig deraf en hurtig For- odel.« 1 det Foregaaende er det omtalt, at denne Opfattelse af Underskovens Stilling til Overskoven er aldeles urigtig; thi i Virkeligheden er den af største Nytte for Egenes Væxt. Uden den vilde .Jordbunden tørres af Vind og Sol, som trænge igjennem den aabne Egekrone, og græsdækkes. Stammerne vilde lide af Vindens Paavirkning. Underskoven giver Stammerne Læ, holder Jorden frisk og fugtig og forhindrer Vinden fra at bortføre det nedfaldne Egeløv, tillige beskytter den Egene mod Ask, Bøg og andre Træarter, som ellers ville spire under Egene og senere ved Beskygning skade dem. Endelig gjøder Underskovens Løv Jordbunden, hvis Frugtbarhed derved forøges. Det er altsaa saa langt fra, at Underskoven forholder Egen noget afJordens Næring, at den tværtimod forøger denne*), men hvad Løvets nærende Kraft angaaer, er der en stor Forskjel imellem Træarterne. Løvet ai 15øgen, hvis An- vendelse til t nderskov kræver særegne Betingelser, er den bedste Gjødning for Skovbunden. Tyst, som tager tiltakke med den daarligste Jordbund i Egeskoven, har i denne Henseende det sletteste Løv. *) Ogsaa Flaadens Tømmermandt som bereise Skovene, have gjort den Erfaring, at de Ege, der staae paa Underskov, levere bedre Tømmer, end de, der staae paa Græs.