De Danske Skove

192 Det er derfor urigtigt, naar en saadan Skov, som Rud- bjerggaards, hvor vi have en Egeskov undervoxet med Hassel, af tydske forfattere og af de fleste danske Forstmænd er opfat- tet som M.ellemskov, det vil sige en Blandingsskov, sammen- sat af forsjellige Træarter, der betragtes som ligeberettigede. Oppermanns Opfattelse er langt rigtigere og mere overens- stemmende med Virkeligheden. Han betragtede nemlig Ege- høiskoven med Hasselunderskoven som en ren Egeskov, og det medrette; thi Underskoven maa ligesom Anemonerne og Skovmærkerne i Bøgeskoven henregnes til Jordbundens Plantedække, der bidrager til Egeskovens Tilværelse og Væxt. Optræde derimod de uægte Und'erskovstræer, t. Ex. Linden, i Skoven, da kan Opfattelsen være tvivlsom. UnderskovensTæthed er i unge Egebevoxninger afhængig af Egenes indbyrdes Stilling, ellers bestemmes den af Jord- bundens Frugtbarhed. I Langebæk og Viemose danner Under- skoven en meget tæt Bevoxning. . Det Samme er Tilfældet i Rudbjerggaards Skov, hvor Hasselen staaer saa tæt, at Jordbunden paa sine Steder under den er nøgent Muld uden nogen Vege- tation. I andre Egeskove, som staae paa en mindre god Jordbund, ere Underskovstræerne fjernede fra hverandre og give Jordbunden kun en ufuldstændig Bedækning. Med Hensyn til Tidsfølgen imellem Underskoven og Egeskoven, da er det ovenfor (S. 95) udtalt, at den sidste er ældst. Egeskoven maa existere, førend Under- skoven kan danne sig. Hassel og Hvidtjørn kunne op- voxe i Egens Skygge, men ikke omvendt. Ilar en Egeskov ikke savnet den nødvendige Udluftning, begynder Under- skoven at indfinde sig, naar Egene omtrent ere 30 Aar gamle. Ved Petersværft, tæt Nord for Skovriderboligen, findes en Egesaaning, der snart er 40 Aar gammel. Under Egene er