De Danske Skove

193 der naturlig Opvæxt af Naur, Ask og Bøg, men Træerne, hvortil Frøet er hidført af Vinden og af Dyr, staae, endnu langt fra hverandre. I Stensby Egeskov, som er 60 Aar gammel, er Underskovsbevoxningen temmelig tæt; den er na- turlig og ikke opelsket ved Kunst, idet Dyrene ög Vinden ogsaa her have hidført Frøet fra de tilgrændsende Bevoxnin- ger. Hasselen, som har en Høide af 10 Fod, er fremher- skende; desforuden lindes her Naur, Hvid tjørn og Bøg. Paa Veikanten, hvor der er mere Lys end inde i Skoven, findes mange Aske samt Slaaen og nogle Abild, hvilke tvende sidste Træer ikke kunne taale Egens Skygge. Naar Underskoven er saa stærk, som i de Petersgaardske Egeskove, kan den give et godt Udbytte, og man har da paa den samme Jordbund to Etager Skov, nemlig Underskoven og Egene, hvis Dyrkning derved bliver langt mere fordelagtig. Da den økonomiske Side af Skovvæsenet spiller en saaUnderskovens økonomiske vigtig Rolle i Skovenes Tilværelse hos os, vil det ikke være Behandling, upassende her at omtale den smukke rationelle Behandling af Underskoven, som finder Sted i de Petersgaardske Skove, uagtet dette Skrift ellers alene behandler Skovenes Natur- historie og ikke indlader sig paa de praktiske Hensyn. - Medens man i andre Skovegne nøies med at afsætte Hasselen til Gjerdsel, behandles den i de Petersgaardske Skove paa en egen iMaade, hvorved det bliver muligt at forædle Pro- duktet. De lange Hasselgrene, som udgaae fra Stubbene, forfærdiges til Hammerskafter, Tøndebaand etc. og kaldes der- for Baandkæppe. De betales efter Længden, dog saaledes, at Værdien stiger efter Længdeforholdet, thi naar 8 Baandkæppe, 2 Alen lange, betales med 2 Skilling, betales S Baandkæppe, 5 Alen lange, med 16 Sk. og have altsaa olie Gange saa stor 13