De Danske Skove

198 omtales dog ikke Oasselunderskoven sorn henhørende til den rationelle Skovdyrkning. Tvertimod behandles den som Noget, der ikke maa taales i Egeskoven, hvilket, som vi have seet, er en stor Vildfarelse. Da Regeringen 1765 solgte Kallehavegaard tilligemed det øvrige Rytterdistrikt, forsømte man at forbeholde sig Skovene. Kallehavegaard med Gods blev kjøbt af Peter Johansen, der havde begyndt som Pæreskipper og senere som Handelsmand tjent sig en Formue. Han vidste i Forveien, at Kallehave- skovene havde en Beholdning af Ege, som savnede deres Lige. Hidtil havde man ladet de fleste staae og ældes i Skoven, kim enkelte vare solgte som Brændeved eller sorn Gavntømmer til en saa billig Pris, at man i Vordingborg byggede Plankeværker af Eg for at hegne omkring Haverne. Peter Johansen falbød sine Ege til Marinen, som nu først blev opmærksom paa Kallehaveskovene og ved at handle med Peter Johansen flere Gange fik Leilighed til at fortryde, al Staten havde givet Slip paa Skovene. Den nye Eier op- rettede tillige et stort Skibsværft, som han kaldte Petersværft; her byggedes blandt andet et stort Barkskib, som ved Ufor- sigtighed forliste ved Cap. Peter Johansen døde 1799, og for at blive Herre over Skovene, tilbagekjøbte Staten Kalle- havegaard eller, som den nu kaldtes, Petersgaard, som den atter solgte med Undtagelse af Skovene. Snart der- efter -forandrede Loven af 1805 hele Benyttelsen af Sko- ven; thi som Følge af den ophørte alt Fællesskab i Skov- væsenet. Bønderne bleve udelukkede fra Statens Skove og fik til Erstatning Marklodder eller Skovlodder. Husmæn- dene, som hidtil havde været vante til at forsyne sig med Baandkæppe i Skoven, kunde ikke vænne sig til den Be- tragtning, at Skoven ikke mere var Fællesgods, hvorfor de