De Danske Skove

199 længe vedbleve at skove Hasselkæppe, uden at ansee det for Indgreb i Statens Eiendomsret. I Aaret 1819 udtales derfor i Skovplanen det Ønske, at Skovfogderne ikke ville være saa »flegmatiske« at see igjennem Fingre med Skovtyveriet; thi delte formindskede meget Indtægterne af Skoven. Forholdet har imidlertid nu aldeles forandret sig. Kallehave- bønderne have lært, at Jordbrug er mere indbringende end Skovbrug. Skovfogderne have nødt dem til at opgive deres formentlige Ret til Skoven; de stjæle ikke mere Hasselkæppe; alene de unge Aske ere nu Gjenstand tor deres Røvertog, der sædvanlig foretages om Lørdagen. Bøndernes Æbletræer ere forsvundne. I Viemose træffes vel ikke faa gode Æble- træer, men disse skrive sig fra den Tid af, da den afdøde Wellendorph som Forstkandidat bestyrede denne Skov. Der staaer kun tilbage at bemærke, at Forstembedsrnæn- dene indrømme, at de ikke formaae at producere saa mange eller saa gode Baundkæppe, som Bønderne kunde tilveiebringe, da dc dreve Baandkæppehugsten. Tredie Kapitel. Om den Indflydelse, som Bogens Skygge øver paa Egen. I det Følgende behandles Egeskovens Aftagen og de Aarsager, som have fremkaldt denne. Vel har Mennesket til alle Tider forbrugt en stor Mængde Eg, men dette vilde dog ikke i høi Grad have formindsket Egens Omraade paa Skovlandet, dersom ikke Naturen havde medvirket hertil.