De Danske Skove

200 Egens værste naturlige Fjende er Høgen, hvis umiddelbare Nærhed, naar ikke andre Kræfter gjøre sig gjældende, allid er Egens Fordærvelse. Ilvad der i vor Tid er det Karakteristiske ved Livet i Skoven, er den stærke Bøgeopvæxt, som overalt kommer til- syne, hvor Træerne have en fri Stand, det være sig paa Tomter, paa Græssletter inde i Skoven og paa dennes Udkan- ter, ja i Veigrøfter og paa Grøftekanter. Men intetsteds søger Bøgeopvæxten hellere hen end under Egene. Naar Olden fra Modertræet falde til Jorden, viser der sig saa langt, som dettes Skygge naaer, aldeles ingen Bøgeopvæxt, men saameget niere under den nærstaaende Eg. Det varer ikke længe, før denne er omgiven af Underskov, ofte tæt op til Stammen. Under Egens Krone tinde Grenene fornødent Lys og Læ, hvorved de blive istand til at gjøre lange Aars- skud, medens deres Løv bevarer en høi Grad af Friskhed, beskjærmet mod Vindens skadelige Paavirkning. Erfaringer i ovenanførte Retning har man næsten overall Leilighed til al gjøre, men intetsteds bedre end i Bøgeskove, hvor der næsten altid findes indsprøngte Ege, som især staae i Udkanten af disse Skove eller ud imod de store Græs- sletter, der tilforn vare saa hyppige i Skovene. Paa saa- danne Steder vil man overalt under Egene bemærke den op- voxende Bøgeungskov. I de gamle Egeskove, hvor Bunden er blottet for Ungskov, see vi det samme; her have Fuglene da tilført Olden fra de nærliggende Bøgeskove. Saasnart de unge Ege kulturer ere udluftede, og Træerne komne i fri Stand, indfinder Bøgen sig ogsaa her. Som Underskov er Bøgen Egen gavnlig, idet den giver Stammen Læ og Træet en kraftig Næring. (Derfor er det, ■■i