De Danske Skove

201 at man i Trolleborg Skove dyrkede Bøg under Eg). Men naar Bøgene have naaet cn Alder af 25 — 30 Aar, for- andrer Forholdet sig. I vore Dage kan man i de Heste Bøge- skove see den store Virkning, som Bøgen da øver paa Egen. Bøge med lynde Stammer, som skyde op ved Siden af Egen, paavirke denne saaledes, al selv om den er i sin bedste Alder, i hvilken den langsomme, regelmæssige Væxt ikke i mange Aar har fremkaldt nogen betydelig Forandring i Træets Udseende, begynder den nu stærkt at skyde i Veirel og for- andre sin Krones Form. Naar Bøgene nemlig ere komne op paa Siden af Egegrenene, kunne disse ikke taale denne Beskygning fra Siden, hvorfor deres Blade og Kviste visne paa den Side, der vender mod Bøgen. Egeknopperne kunne her ikke udfolde sig; thi naar de bryde, staaer Bøgen alle- rede udsprungen og forhindrer Lyset fra at trænge ind lil dem. Naar den store Egegren i nogle Aar har været udsal for Bøgens Skygge, er den ikke niere island til at leve o: til at grønnes, og naar Bladene mangle, strømmer Saften fra Koden ikke længer ud i Grenene, som derved blive visne og tørre; da Barken falder af, bliver Grenen skaldet og omsider brækker den af nærved sin Udgang fra Stammen eller efter- lader en Rest, saa at den i Afstand seer ud, som om den var afbuggen. Naar nu andre Bøge paa samme Maade paa- virke andre af Egens nedre Grene, virker dette Sidetryk saa- ledes paa Egen, at den skyder stærkt i Veirel. he Safter, der hidtil gik til de nedre Grene, strømme nu til de øvre, hvorhen Lyset og Bladene trække dem. I Charlotlenlund er der god Leilighed til at see de for- skjellige Stadier, som Egene frembyde, naar de trykkes af Bøgene.