De Danske Skove

214 altsaa saaledes tilværks med at fortrænge Egen, at de først ved at besaae Skovbunden umuliggjøre Egens Foryngelse og derefter angribe Modertræerne. Hvad Sorø Skove angaaer, da ere de naturlige Ege, der staae i Sønderskoven imellem Bøgene, saaledes medtagne af disse, al deres Ved har Ord for at være meget daar- ligt. Dog er det især i S user up Skov, at man kan iagt- tage Bøgeopvæxtens Forhold til Egene. Denne Skov er ble- ven behandlet som Lystskov, og det saaledes, at Alt fik Lov til at voxe og Intet blev borttaget. Herved har en Del af denne Lystskov faaet et vildt Udseende. Men Opvæxten har faaet Leiiighed til at prøve Styrke med de gamle Træer. Egen har som sædvanlig ikke givet nogen Opvæxt, derimod er der Meget af Aim og især af Bøg. De gamle Bøge have ikke kunnet holde Bøgeopvæxten frasig; dog er denne ranglet og svag under Kronerne; men Egene, der ere aldeles værgeløse, frembyde ynkelige Former som Resultater af det frie Lystskovbrug, i i de fleste sydsællandske Bøgeskove kan man linde rige- ligt Stof til at studere Bøgens Kamp med Egen, dog frem- træder det vistnok stærkest i Vemmetofte Skove.*) Synet af de gamle smukke Eges Lidelser i disse Skove er noget af det Mærkeligste, som vore Skove kunne opvise. Før Udskift- ningen var der ikke mere Bøg end Eg i disse Skove. Saasnart de bleve fredede og Opvæxten korn frem, kunde Egen kun be- holde enkelte Pletter, forresten var det Bøg (eller Ask), som alene fyldte Rummet imellem de gamle Træer. Da Jordbun- den er frugtbar, og der maaske strax blev gjort noget for ’) Heri indbefattes naturligvis ikke Høistrup Skove, som ere rene Egeskove.