De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
Vandafløbene, var den naturlige Opvæxt frodig og saa rigelig,
al den dækkede Jorden med en tæl Underskov. Ogsaa her
herskede dengang Friheden i fuldt Maal: Intel blev borttaget,
All blev staaende, Gammelt og Ungt stod tæt sammen-
pakket ved Siden af hinanden. De Skove, som før havde
været aabne og rige paa Græspletter, bleve vilde, næsten
uigjennemtrængelige Tykninger I de sidste Aar har man
endelig begyndt at udlufte dette Vildnis, og derved er der
bleven lettere Adgang til de store Træer, som før vare skjulte
af Underskoven. Saa godt som alle Vemmetofte Skove ere
rigelig udstyrede med Ege, der have lidt frygtelig under
Bøgenes Tryk, saaledes Stubberup Skov, Hylleholt, Strandskov
og Vesterskov. Den 5| Fod tykke Eg, som staaer i Vester-
vraa, der er en Del af Vesterskoven, er smuk om Vinteren;
thi den har bevaret sine mægtige Grene; men om Sommeren
staae disse bladløse, den kaade ÖOaarige Bøgeskov har
overskygget den og berøvet den dens Blade; dog er det uvist,
om den endnu gjør nogle grønne Skud i Toppen, eller om
alle de grønne Blade, som her vise sig, ere Bøgeblade.
Paa Egen i Kaies Have have de unge Bøge især
øvet deres Myrdelyst. Egens nederste Gren er afbrækket, den
næste Gren, som har den antagelige Længde af 40 Fod, er
nu aldeles bladløs. En Bøg, der cr skudt ud mellem Egens
Hodgrene, var saa uheldig, at dens Top stødte paa den mæg-
tige Egegren. Men derfor tabte den ikke Modet: hverken
den massive Grens stærke Skygge eller dens mekaniske Mod-
stand kunde kue Bøgen, som bøiede sig til Siden; og efteral
dens Stamme har bugtet sig slangeformigt, som en Lian,
skyder den op i Egens store Krone og udbreder der sine
dødbringende Kviste. Ikke mere end to Fod udenfor denne
Bøg staaer der en anden, længere ude liere, som alle sam-