De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
215 Vandafløbene, var den naturlige Opvæxt frodig og saa rigelig, al den dækkede Jorden med en tæl Underskov. Ogsaa her herskede dengang Friheden i fuldt Maal: Intel blev borttaget, All blev staaende, Gammelt og Ungt stod tæt sammen- pakket ved Siden af hinanden. De Skove, som før havde været aabne og rige paa Græspletter, bleve vilde, næsten uigjennemtrængelige Tykninger I de sidste Aar har man endelig begyndt at udlufte dette Vildnis, og derved er der bleven lettere Adgang til de store Træer, som før vare skjulte af Underskoven. Saa godt som alle Vemmetofte Skove ere rigelig udstyrede med Ege, der have lidt frygtelig under Bøgenes Tryk, saaledes Stubberup Skov, Hylleholt, Strandskov og Vesterskov. Den 5| Fod tykke Eg, som staaer i Vester- vraa, der er en Del af Vesterskoven, er smuk om Vinteren; thi den har bevaret sine mægtige Grene; men om Sommeren staae disse bladløse, den kaade ÖOaarige Bøgeskov har overskygget den og berøvet den dens Blade; dog er det uvist, om den endnu gjør nogle grønne Skud i Toppen, eller om alle de grønne Blade, som her vise sig, ere Bøgeblade. Paa Egen i Kaies Have have de unge Bøge især øvet deres Myrdelyst. Egens nederste Gren er afbrækket, den næste Gren, som har den antagelige Længde af 40 Fod, er nu aldeles bladløs. En Bøg, der cr skudt ud mellem Egens Hodgrene, var saa uheldig, at dens Top stødte paa den mæg- tige Egegren. Men derfor tabte den ikke Modet: hverken den massive Grens stærke Skygge eller dens mekaniske Mod- stand kunde kue Bøgen, som bøiede sig til Siden; og efteral dens Stamme har bugtet sig slangeformigt, som en Lian, skyder den op i Egens store Krone og udbreder der sine dødbringende Kviste. Ikke mere end to Fod udenfor denne Bøg staaer der en anden, længere ude liere, som alle sam-