De Danske Skove

217 ligge i Kjøbenhavns Nærhed, er der rigelig Leilighed til at iagt- tage delte Pliænomen, saaledes i ('harlot ten lu nd, Bernstorf Lystskov, Ordrups Krat, Jægersborg Dyrehave. Det iagttages ligesaa let i gamle naturlige Egeskove som i de unge Plantninger: naar disse blive huggede saa lyst, at Under- skoven indfinder sig, kommer ogsaa Bøgen og undertrykker med Tiden Egen. Exempler herpaa frembyde Tryggerød Plan- tage, Egebæksvang etc. I mange nordsællandske Skove er Egen saa godt som aldeles fortrængt af Bøgen; det er saa- ledes Tilfældet med det andet l'rederiksborgske Distrikt, hvor der i Ga nd løse Orne og andre Skove i Omegnen af Farum ikke mere findes nogen hugbar naturlig Eg i Skovene. Om Langelands Skove tilskriver Skovrideren paa Tranekjær mig: »Efter mine Iagttagelser er det aldeles utvivlsomt, at Bøgen, som en Skyggeplante, naar den aldeles overlades til sig selv, efter kortere eller længere Tid ganske vil fortrænge Egen af de danske Skove, der kun undtagelsesvis vil holde sig der, hvor den begunstiges af Jordbunden.« Paa T li or seng har man borthugget de unge Bøge, for at de ikke skulde skade Egene. I det sydlige Fyen er der kun een Mening om Bøgens For- hold til Egen. I Huttens Statsskove borttages aarlig mange Ege, fordi de ere kvalte af Bøgene. I Bjergeherred pleie Skovejerne at borthugge de unge Bøge, fordi de beskadige de gode Ege. Senere skulle vi faae Leilighed til at om- tale, hvorledes Bøgen aldeles har fortrængt Egen fra mange jydske Skove. Disse Exempler, der kunne forøges med mange andre, ere Kjendsgjerninger, som ikke lade sig bestride og som i Almindelighed forklare os, at det, der bevirkede de store Egeskoves Overgang til Bøgeskove, er, at Egen maa ligge under for Bogen, hvor disse Træer voxe sammen. Da jeg først ud-