De Danske Skove

219 Fjerde Kapitel. Den Indflydelse, som Jordens Fugtighed over paa Forholdet imellem Eg og Bog. Det vilde være en Vildfarelse at troe, at Egeskoven over- all saa hurtig har givet Plads for Bøgen , som i de nys an- førte Exempler. De naturlige Forhold i mange Skove ere og vare især i Fortiden af den Beskaffenhed, at de forhindrede Bøgen fra at udbrede sig og voxe saa frodig, at den blev istand til al skade Egen. Ja, der er Blandingsskove af Eg og Bøg, hvor Bøgene hensygne eller døe, medens de over- levende Ege voxe frodig. Ganske tæt her ved Hovedstaden optræder det mærkelige Forhold i en saa stor l dstrækning, at tiet er paafaldende, at Ingen har lagt Mærke til det Usæd- vanlige, som her viser sig. Jeg tænker paa den Langenske Plantning ved K lam penborg. Dens Hovedbestanddel er Eg og Bøg, desforuden tindes der mange andre træarter, som ikke vedrøre os her. Egene have ligesom i de andre Egeplantninger, der findes i Statsskovene, lidt af den tætte Stand; efter Sigende bleve de først udhuggede for 20 Aar siden. Men naar man tager Hensyn dertil, kan man ikke nægte, at de staae ligesaa godt her som i de bedste Ege- plantninger. Deres gjennemsnitlige Omfang kan sæltes til 36—40 Tom., skjøndl der er dem, der holde 60—70 Tom.; ikke faa ere 90 Fod høie, og de, som have en fri Side, have ganske gode Kroner, saaledes de, der staae paa Plantningens nordlige Udkant. Om Bøgene maa man derimod sige, at de i del Hele ere mislykkede; der findes saavel enkelle Bader som hele Partier