De Danske Skove

220 deraf, der, uagtet de nu ere over 80 Aar gamle, altsaa i den Alder, at de skulle afdrives, desuagtet ikke ere andet end Slangbøge. Kieres Omfang er ikke større end 15—25 Tom- mer, medens de i den Alder pleie at holde omtrent 50, og paa denne gode Jord burde have 70 Tommer. Disse spinkle Oldinge have i Keglen en Høide af 40—45 Fod, og kun enkelte af dem naae til 55 Fod, hvorvel ingen af dem burde være lavere end 75 l?od; hertil kommer, at Stammerne ere krogede og mosgroede. Kronerne, som overskygges af Egene og de andre Træarter, ere langt større, end man skulde troe var muligt i en saadan Stilling. I Klampenborg Kurhave ere nogle af disse forkuede Bøge paa deres gamle Dage bievne stillede frit og tørt, de ere derved komne sig Noget, have faaet et sundere Udseende og ganske nette Kroner; men de mangle Høidevæxten, hvilket giver dem et eget Præg. Eller mit Skjøn nærme de sig i deres Udseende smukke Avnbøge. flvad er nu Grunden til, at medens alle de andre Træarter i Plant- ningen (Eg, Aim, Løn, Ædelgran) have en god Væxt, og en- kelte, f. Ex. de stolte Ædelgraner, kunne opvise en Væxt, som ikke overtræffes nogetsteds i Verden, befinder Bøgen sig i en saa ynkelig Forfatning? Det er Grundvandet. Jordbunden er saa fugtig, at selv i en mindre regnfuld Sommer er en stor Del af Plantningen en Sump, hvorved Spadseregangene blive meget ubekvemme. Bøgen kan ikke taale en saa vaad Jord, derfor har den her en ringe Væxt og et sygeligt Udseende. Del er bekjendt, at ogsaa Bygningerne i Kurhaven lide Noget af Jordbundens Fugtighed. For at kunne dyrke Bøg med Held paa en saadan Jordbund, maa denne først ved talrige Grøfter befries fra det skadelige Grundvand. At alene dette har bevirket Høgens usle Væxt, kan sees cleraf, at der paa de tørre Pletter findes ganske gode Bøge; saaledes