De Danske Skove

231 Tæt ved Tokke Skov ligger Karise Hestehave; her ere Bøgene og Egene blandede.*) Bøgen trænger her ikke frem fra en bestemt Side, men den er overalt i Egeskoven, idet Egene saaledes ere undervoxede af Bøgeunderskoven, at man næsten overalt kan mærke, at Egen rnaa vige, og at Skoven om en Menneskealder vil være en Bøgeskov. Modertræerne til de unge Bøge have anselige, Fod tykke Stammer. Man vilde feile ved at antage, at ligesom det ikke vil vare længe, inden Bøge-Ungskoven faaer Bugt med den over- legne Egemasse, saaledes er det ikke længe siden, at Bø- gen vandrede herind fra de østlige Bøgeskove. Men Vidnes- byrd om, at Bøgen allerede for længe siden er kommen ind i denne Skov, ere de gamle Bøge, hvoraf der findes nogle, som ere 1| Fod tykke og efter Udseendet at dømme ikke ere yngre end 150 Aar. Imidlertid tør vi heller ikke fra deres l'ødsel datere Bøgens Ankomst i Karise Egeskov, hvilket bevises af en Synsforretning fra 1660**), i hvilken der omtales, at de Svenske i denne Skov havde rodhugget 531 Bøge; da man kan forudsætte, at det er de store Høge, som ere betegnede som rodhugne, fremgaaer det heraf, at Bøgen allerede 1660 var en væsenlig Bestanddel af Skoven. Det er saaledes for- gjæves, at man bestræber sig for at erfare, hvor længe det har varet for Bøgen at vinde det Gebet, den havde inde, før Skoven ved Udskiftningen blev fredet. Som bølge al denne er Bøgeopvæxten kommen frem imellem de forhen fritstaaende Ege og fylder saaledes Græspletterne imellem dem, at Sko- ven efter Folks Udsagn har faaet et ganske andet Udseende. Bøndernes Græsningsret i Skoven havde i den Grad fortyndet •) Alene i Skovens sydlige Del er der endnu en lille Holm af Egeskov. ”) Brasch. Vemmetofte. 1 Del. S. 204-