De Danske Skove

_________________________ _____ 232 l»e\oxningen, at man fra Nordsiden kunde tvers igjennern den aabne Skov see de Gaarde, som ligge paa den anden Side af Skoven. Paa Græsset fandtes enkelte flasseler og Tjørne. Disse bleve aldeles undertrykkede af Bøgen, som danner en tæt Bevoxning, der dækker alle Pletter og lukker alle Aah- ninger. Hvad Skovens Fremtid angaaer, da er det mere end sandsynligt, at Egene, der endnu danne den største Masse, i Løbet af 30—40 Aar ville være saaledes trykkede af de opvoxende Bøge, at Skoven i sin Helhed vil fremtræde som en Bøge- skov, hvori Egene ville føre et kummerligt Liv uden at kunne forynge sig, indtil en regelmæssig Skovbehandling bort- tager dem. Ogsaa i Vemmetofte*) Skove har Bøgen længe været, men den fugtige Jordbund har paa mange Steder bevaret, Egen, saa at en ikke ringe Del af Skovene endnu er ren Egeskov. I andre Dele har Bøgen, begunstiget af Jordbunden, faaet Magten; men i den største Del findes eller fandtes der for kort Tid siden ligemeget af Bøg og Eg. Strandskoven fremtræder nu i det Hele som en Bøgeskov, der er meget rig paa indblandede Ege, men den østlige Del, som kaldes Maregede, er ren Egeskov. I Vesterskoven (475 Tdr. Land stor) afvexler Bøgeskov med Egeskov. I Folehaven, 169 Tønder Land, er mest Bøg. - Kaieshave, 10 — — har Egen Overvægten. - Enghaven, 29 — — - — __ - Fægyde, 21 — — - __ - Vesterskoven**) 113 Tdr. — - __ __ __________ ') Heri indbefattes naturligvis ikke de til Høistrup henhørende Skove, som ogsaa ere Klosterets Eiendom. ”) I indskrænket Forstand.