De Danske Skove

233 I Rakkerskoven, 29 Tønder Land, er ung Eg og Bøg. - Hestehave, 75 — — er sluttet Bøgeskov med spredte Ege. - Vestervraa, 25 — — er mest Ask. Ovenfor har jeg søgt at skildre, hvorledes Bøgeopvæxten har tilredet de gamle Ege, og hvorledes der overalt i Ege- skoven har dannet sig en frodig Opvæxt af Bøg, der har bevirket, at den oprindelige Hasselunderskov under Egen kun har holdt sig i Maregede, men ellers er forsvunden eller for- mindsket til enkelte Træer. Denne frodige Bøgeopvæxt har allerede meget bidraget til at indskrænke Egens Omraade. For Fremtiden vil det gaae langt hurtigere med de naturlige Eges Forsvinden af Bøgeskoven; thi for nogle Aar siden har man begyndt en regelmæssig Behandling af Vemmetofte Skove, hvorved den gamle Masse borttages og der skaffes Lys og Luft i de tætte Tykninger, hvor Træerne, overladte til sig selv, have voxet i Fred, frie for alle Overgreb af Mennesker og Dyr siden Udskiftningen. Ved denne Udluftning vinder Bøgen stedse mere Plads. Imidlertid er det værd at lægge Mærke til, hvorledes Bøgen voxer paa den fugtige Jordbund, endnu førend den ordenlig afgrøftes. Grundvandet har nemlig tvunget Bøge- rødderne til at holde sig i Overfladen og det i den Grad, at da den 50aarige Bøgeskov blev udhugget i Folehaven, begyndte Stammerne at hælde, idet Rødderne ikke vare mægtige nok til at holde dem lige opreiste. Et Sted i Strandskoven havde Grundvandet saaledes paavirket Bøgene, at de begyndte at blive toptørre, men Grøftningen var atter her det virksomme Lægemiddel, som fordrev dette Onde. Paa et Sted, vel ikke af større Udstrækning end 10 Tønder Land, er det lykkedes